Besøg af en Quest

Et par dage efter Hollandsturen, fik jeg besøg af Bjørn fra Norge i sin Quest. Vi skal begge køre med i Eurotour2013 og følges ad til starten i Leer når den tid kommer.Så det passede fint med at Bjørn havde nogle dage fri og brugte dem i Danmark, så vi kunne se om vores tempo og kørestil passede sammen.

Jeg kørte til Hirtshals for at hente Bjørn og Quest ved færgen, vi kunne jo ligeså godt starte træningen med det samme :-).

Turen til Hirtshals og tilbage igen gik fint. Velomobilerne kom i garagen, der blev småjusteret og tjekket luft, da vi skulle køre det lokale motionsløb “Rødspætteløbet” dagen efter.

Jeg havde valgt at det kun skulle være 50 kilometer ruten, den var mest egnet til velomobiler. Efter Hollandsturen ville jeg ikke lige ud at prøve at forcere de større bakker med det tempo som kræves for at følge med de almindelige racercykler op ad bakkerne, næste år bliver det den lidt længere rute.

Søndag morgen , kørte vi ind og fik vores startnummer og chip, så kunne vi gå og kigge på de længere ruter blev sent af sted.

Vi valgte at starte bagerst, der var alligevel følgebil det første stykke, så i stedet for at være “klemt” inde var det den bedste start position for os.

Da løbet blev givet frit, og 2 rundkørsler plus den lille stigning op til Knivholt var overstået, havde vi en klar fordel, der var en smule modvind, men det mærkede vi ikke, så det var med at udnytte de første 10 kilometer der var rimelige flade, inden bakkerne ved Tolne kom. Inden Ravnshøj, var vi et godt stykke foran de andre. Selvfølgelig var det et motionsløb, så deres tempo har måske ikke været det højeste.

På dette stykke kunne jeg også se forskellen på Strada og Quest, når den først var oppe i fart, var Questen 5-10 km/t hurtigere. Så meget betyder det at have hjulene kapslet helt inde. Da vi også skulle dreje nogle gange, var bjørn ikke mere end 500 meter foran mig, så jeg havde en at jagte, hver gang der skulle drejes halede jeg ind på ham, men når det så gik ligeud, øgede han afstanden. Jeg kunne stadig se ham, da vi nåede bakkerne ved Tolne, her var han også hurtigere end mig, men da jeg kom til toppen ved Tolne Camping, burde jeg kunne se ham under nedkørslen, men han var forsvundet. Jeg kørte så stærkere, men han var ikke at se, så enten var han kørt forkert, ellers havde han en raket i enden.

Så nu havde jeg ikke noget at “pace” efter og faldt tilbage i “trav” resten af ruten til mål.

Jeg kom over målstregen, der så jeg så Bjørn igen. Det viste sig, at han havde overset et skilt, og var forsat ligeud, det opdagede han så, men fandt ikke tilbage til ruten og listede tilbage til starten. Ærgerligt, da jeg tror Bjørn ville have haft en god tid. Ligeså ærgerligt var det at måleudstyret glippede ved alle distancer i Røspætteløbet, så ingen officielle tider dette år.

Men det var sjovt at prøve at køre løbet og se forskellen på Strada og Leitra, i hvilken jeg kørte løbet sidste år. Vejret var fint, ingen regn, så jeg slap for punkteringer.

Dagen efter blev det til Sightseeing til Skagen, desværre var solen blevet væk, tilmed begyndte det at regne. Så selvfølgelig punktere jeg, havde stadig mine Kojak dæk på foran og Racer bagpå.

Bjørn har ikke punkteret i 5 år sagde han, jeg kan kun sige til ham: Velkommen til Flintestenland, 5 kilometer efter dette billede ser man sørme en Nordmand der er punkteret 🙂

Bjørn var så optaget af, at det var hans første punktering i Quest at han ikke ænsede den hund der havde øjne så store som Rundetårnet 🙂

Den der ler sidst ler bedst, siges der, jeg punkterede igen, på vejen hjem fra Skagen, min allerførste punktering på baghjulet i Strada.

Men inden vi kørte hjem, nåede vi at se Den Tilsandede Kirke, som i dagens anledning også var den vådeste, det stod ned i stænger, den gode udsigt mod Skagen fra tårnet var væk i silende regn. Vi kom også helt op på Grenen, efter at have besigtiget og konstateret at det var toppen af Danmark, spiste vi vores medbragte mad i ly for regnen.

Mens Bjørn snakkede med nogle landsmænd (utroligt, at de kan forstå hinanden 🙂 ), begyndte det at klare lidt op, så en tur forbi Gl. Skagen og have Belgiske Vafler/Pandekager med Soft-Ice og varm kaffe skulle der til.

Dette blev så indtaget ved Solnedgangskiosken, det må nok siges at solen måske ikke var gået ned, men væk var den i hvert fald. Men når solen var væk var der en del der ville kigge på vores velomobiler, så vi holdt et lille “nordisk” foredrag om fordelene ved at cykle i dem, måske huskede vi at nævne ulemperne :-). Så vi vendte næsen mod syd og Elling igen, hvor jeg, som nævnt punkterede igen, dog på baghjulet.

Hjemme igen skiftede jeg til Marathon Plus, da vi efter aftensmaden ville trille en lille tur, da vejret var gået hen og blevet meget bedre. så det blev en tur til Frederikshavn og hjemover Øksnebjerg, hvor der er en fantastisk udsigt ud over vandet.

Fra Halbjerg til Øksnebjerg er farten ikke særlig høj i en velomobil ,men det er den så til gengæld ned mod Frederikshavn bagefter.

Tirsdag var vi lige omkring Mollers Cykelshop i Frederikshavn, da Bjørn gerne ville prøve at køre med Marathon Plus på sin Quest.

Retur til Elling og montere Marathon Plus på Quest. Så af sted igen. Der skulle lige leges lidt på cykelstien.

Dagens tur gik via den flade Østkystvej til Dronninglund, derefter ad nogle dejlige små “Rollecoaster” veje mod Lendum, hvor der på hjemvejen ligger en god bakke til at teste både nedkørsel og træne opkørsel.

Bjørn blev så begejstret for denne bakke at han tog den 3 gange  op og ned 🙂

Jeg kunne godt nære mig, så kørte kun 2 gange :-). Men det er en god bakke, især når der køres fra den lange side, i bunden opnår man så meget “moment” at når toppen nås på den anden side køres der stadig mellem 50-60 km/t

Ligesom jeg, mærker Bjørn hellere ikke den store forskel i farten når der køres med Marathon Plus.

Onsdag var det så tid for Bjørn og Quest at vende hjem til Norge, jeg ville så følge ham til færgen. Desværre regnede det igen.

Det havde været et par hyggelige dage, det er sjovere at køre sammen med andre. Vi fandt ud af at vores tempo og kørestil passer meget godt sammen. Jeg er hurtigere til at accelerere, hvor bjørn og Quest har en højre topfart. Men det udlignes ved at jeg kan finde vej, sorry Bjørn, kunne ikke lade værre 🙂 Tak for hyggeligt samkørsel og samvær! Vi ses jo snart, der er ikke længe til Eurotour2013

Ses derude, pas på jer selv og andre.