Liggecykel Weekend i Aarhus

Liggecykel tur søndag, tilbage ved hytter

Det kan være noget af en udfordring at navngive et arrangement, især i et land hvor der skulle være 4 årstider ifølge kalenderen. Måske har vejrguderne ikke fået synkroniseret deres kalender, uanset hvordan vejret er hedder arrangementet “Forårsweekend”  og er arrangeret af Liggecykelforeningen i Danmark. Denne gang var det i Aarhus, med overnatning på Blommehaven Camping

Fredag

Fredag var det afgang i Strada med kursen sat mod Aarhus, dog måtte der navigeres tilbage til garagen igen, hvorefter Strada kom på taget af Matrix ( Se Tur Retur Hr. Glemsom)

Strada Matrix på vej til Århus
Strada Matrix på vej til Århus

Det var tørt i den nordjyske del af landet,  jo længere syd på jeg kom så det sort ud…

Tegn på Regn
Tegn på Regn og “Letbane togsæt på afveje” 🙂

…Det var måske held i uheld at jeg måtte køre i bil til Århus, for ved Randers stod det ned i kaskader…

Regn Glenshøj
Regn Glenshøj

Billedet viser dog kun dråberne, men ude på motorvejen var der rigeligt med vand til at en kajak sagtens kunne sejle der.

Heldigvis var det blevet tørvejr da jeg ankom til hytten på Blommehaven Camping.

Brian var ankommet, vi havde aftalt at spise sammen, så vi cyklede ind til Århus

På vej ind til Aarhus
På vej ind til Aarhus

Hvor vi fik stillet sulten, dog skulle vi lige svare på en del spørgsmål inden

Liggecykel Weekend
Strada og Baronen i Århus

Tilbage til camping hvor de sidste tilmeldte var ankommet.  Aftenhygge, ruten til lørdagens cykeltur og vejrudsigt blev studeret.

Lørdag 

Vejret kunne vi som sagt ikke gøre noget ved, ruten havde Jørgen Pedersen lavet…

Liggecykel Forårs tur Lørdag
Liggecykel Forårs tur Lørdag

…der var en del stigninger på ruten som man normalt ikke ville vælge til liggecykel, men jeg har ham kraftigt mistænkt for at forsøge at dræne mit batteri for strøm, det lykkedes ikke, måske gav det lidt bagslag, især hvis man lytter godt efter til sidst i denne video fra turen:

Tør og med Strøm(E-assist), gav det de 5 andre på liggecykel “håneretten” især fordi jeg var den eneste i velomobil, og den eneste der punkterede,  for mit vedkommende var det en tør tur, undtagen da der skulle skiftes slange, men der var heldigvis et ophold i regnen

Poul var også med i sin nye “velomobil”, med indbygget klimaanlæg.

Ny Milan med klimaanlæg :-)
Ny Milan med klimaanlæg 🙂

Han fungerede som service- og kameramand.  I mens vi cyklede ordnede han hullet i min slange, da jeg…havde glemt mine lappe grejer

Dag vi kom tilbage til hytterne dukkede solen frem….

Aften var afsat til spisning, generelforsamling og hygge.

Søndag

Vejret var hverken bedre eller dårligere end lørdagen, men søndagens tur var kortere da vi skulle være ude af hytterne klokken 12.00

Liggecykel Forårs tur Søndag
Liggecykel Forårs tur Søndag

Igen dukkede solen op da vi kom tilbage til hytterne

Liggecykel tur søndag, tilbage ved hytter
Liggecykel tur søndag, tilbage ved hytter

En hyggelig weekend var overstået.  Tak for hyggeligt samvær

Billeder, flest fra søndagens cykeltur: