Det er bare

Det er bare et transportmiddel, sådan lød det da jeg stod og så på hullet, der lige var boret i fronten på min nymalet Leitra. Jeg havde set den først helt nymalet og fin da den lige var ankommet fra maleren, og hans oplæg havde jeg fået flere måneder før.

Så glæden var stor da jeg så den først gang i virkeligheden, den var endnu smukkere i virkeligheden

Sådan så den ud da jeg så den første gang, igen hul i snuden, perfekt. Men om morgen havde den fået et rundt hul i snuden, der var sket en lille kommunikations fejl, for jeg ville ikke have lygten siddende i snuden men foran ventilations kanalen. Det var meningen jeg ville have begge lygter siddende forskudt , hvorved det kunne lyse længere frem og uden hul i fronten.

Selvom hullet ikke var så stort, sprang det lige i øjnene på mig, da jeg så det om morgenen, da jeg så nævnte det, kom kommentaren : ” Det er jo bare et transportmiddel”.  Jeg måtte lige ud og trække vejret igennem en cigaret eller 2, så jeg ikke reagerede overilet.

Det var ikke fordi det havde kostet en del at få den lakeret, det var hellere ikke hullet der var det værste, det gav jo ventilation på en varm sommerdag, og så var det en komuniksationfejl.

Det var ordet “bare”  i sætningen, jeg blev mest fortørnet over. For mig var det ikke “bare et transportmiddel”   For mig var det et transportmiddel, men også en hobby, interesse, ny livstil, der var mange ting forbundet med skiftet til en velomobil. Vi alle er forskellige, nogle vil bare have noget der virker, andre har det, som mig vil gerne have noget der virker, men samtidig “kæle” for det ydre.

Der er personer der bruger enormt meget tid på deres transportmidler, sætter et personligt præg på dem, det behøver ikke at være fordi de vil vise køretøjet frem, men der er en fornøjelse i at sidde og “Pudse og polere”. Jeg kunne bruge timer på mine motorcykler, skille dem ad og polere hele vinteren, mens man sad og pudsede kunne turene og minderne “genopleves”

Det giver en tilfredsstillelse, når en 17 år gammel motorcykel ser ud som ny…

..eller en yngre model stadig ser flot ud selvom de blev brugt som transportmiddel.

Ligeledes er velomobilen et transportmiddel.

Jeg havde overvejet at Strada skulle have haft en special maling, men prisen og erfaringen med Leitra afholdt mig fra det, og egentlig er jeg meget tilfreds med det originale udseende

Grunden til dette indlæg var, at jeg glemte at trække vejret forleden, da jeg så nogen kommentarer under et billed af en “Design velomobil”, en velomobil som ikke eksistere i den virkelige verden, men “bare” var en tegning. Den blev betegnet som upraktisk,  jeg så den som flot og pæn, nytænkende, da jeg ikke så den som en færdig velomobil, men som det var, en tegning. Ikke bare en “tegning”, men lavet af en der har en hobby og passion. Flere design kan ses her Velomobile Design Facebook.

Jeg burde nok havde trukket vejret inden jeg svarede med føleser, og i stedet brugt fornuften da kommentarene faldt under et af billederne der var slået op i et velomobil forum jeg ofte ser. Ofte ser vi fra forskellige vinkler og egen erfaringer, heldigvis for det.

Men Strada er stadig ikke BARE et transportmiddel for mig, men jeg er udmærket klar over at andre ikke har den tankegang, og har deres meninger. Det respektere jeg, og det regner jeg med er gensidigt

Vi ses derude…hvis jeg ikke sidder og pudser fælge 😉