Der var ingen grund til at blive på marken for lang tid, vi kunne ikke så godt lave kaffe med Kelly Kettle, risikoen for at brænde marken af var alt for stor.
Heldigvis havde vi om aften inspiceret et nærliggende supermarkedets udvalg aften forinden. De havde en meget avanceret selvbetjening kaffemaskine, så var morgenkaffen og dagen reddet.
Dagens mål var Göteborg, 160 km det længste stykke på touren, ruten var lidt ændret i starten da vi ikke startede fra den oprindelige campingplads, så Per havde hurtigt lavet en ny rute, der førte ud til den “gamle”
Så Per var førehunden, ad små veje og svensk idyl førte han os til den oprindelige rute:
Da vi var blevet ledt ud til ruten, og det var en fin stor vej, blev der lukket op for pedalerne
Desværre havde Per ikke fået helt styr på sine kædeproblemer, så efter en bakke med efterfølgende rundkørsel, forsvandt han i mit bakspejl. Så jeg tog lige en ekstra rundtur, fik øje på ham halvejs oppe ad bakke, det var et “kædedrop”,han fik hurtigt sat kæden på igen. Dog varede det kun til næste større bakke, før den faldt af igen. Jeg kunne bare fortsætte, der var ingen grund til at jeg skulle vente på ham, sagde han. Heldigvis var der ikke ret mange store bakker på tilbage på dagens rute.
Jeg satte farten op for at hente de andre, men de var meget langt foran, kunne hverken se eller høre dem.
Det er “opmuntrerende” når der på en 5-10% bakke står en og råber:”Det fortsætter kun sådan i 2 kilometer endnu” han havde set flere af os, det viste sig at være dem der havde kørt tidligere på morgenen fra de andre campingpladser.
Så jeg kørte alene et godt stykke vej. Men så er det godt at kunne læse sin GPS. “Fartbøllerne” der var kørt i forvejen, og havde været foran, dukkede nu op bagfra, de havde ikke drejet fra det rigtige sted, så nogle af dem havde forsat længe før de opdagede fejlen. Det er ulempen ved veje hvor der kan køres stærkt, så kan en lille vej hurtigt smutte.
Halfdan kom susende bagfra, så jeg satte farten ned, han var godt varm og svedig, heldigvis fandt vi en lille sø med badeponton. Vi hoppede i og blev kølet ned i det 27 grader varme vand. Da vi kom op stod et ældre ægtepar, som sagde at det godt nok var en privat badeponton, vi undskyldte meget, nu havde vi jo hoppet i fra badet, så det kunne jo ikke tages tilbage. De var nu meget venlige og det ikke betød noget. Måske var det fordi det ikke var så privat som de mente, der hang i hvert fald en seddel ned til stedet, at det var lavet og skænket af “en eller et firma” og kunne benyttes af alle.
Oppe ved velomobilerne igen stoppede en dame i sin bedste alder, hun så lidt konfus ud. Nu måtte hun vide hvad det var, hun havde set flere modkørende velomobiler, og for en kort stund, havde hun troet at det var en invasion fra mars. Vi kunne så berolige hende med at det var cykler, invasionen fra mars måtte hun nøjes med at se på film.
Da vi hoppede i velomobilerne , kom Per rundt svinget, så vi fulgtes ad. Det varede ikke længe før vi kom til en tunnel, jeg havde et godt momentum, og GPS sagde forsæt, desværre havde Per og Halfdan ikke samme mening. De skulle lige stoppe, og finde ud af hvad der skulle ske, Per kiggede på GPS kort, og hørte ham sige “Fandme nej”, det var da han så den omvej vi skulle køre i stedet for at køre lige igennem 300 meter tunnel. Så vi kørte igennem uden problemer.
Kort efter var der en parkeringsplads, hvor flere andre velonauter også havde taget holdt. Vi var en samlet flok igen.
Så der blev snakket og grinet lidt af at de var kørt forkert
Det var en flot anlagt P-plads, med skøn udsigt
Men uanset hvor flot der var, måtte vi videre.
Op..og ned i bunden for at køre op over en bro, vi møder Thor i sin Orca med E-assist, enten var han ved at spare på strømmen, eller måske ved at løbe tør, der havde været lange stigninger, og der var stadig et godt stykke tilbage til Göteborg. Poul holder i skyggen på vej op.
Mens vi snegler os op mod broen, ser vi en rød velomobil suse hen over broen på den; det var Per der havde taget turen over sammen med bilerne.
Nu er Per en humoristisk anlagt fyr, jeg kunne forstille mig at han havde siddet hjemme og smågrinet, mens han lavede ruten, og lige satte en ekstra “krølle” på til os andre, mens han fløj over broen :-).
Så med det billede for mit indre øje, kørte jeg langsomt videre op ad bakken med et smil på læben. Per havde lavet perfekte ruter til hele turen, en stor tak til ham!. Og hvilke udsigter vi kom forbi, der var hele tiden skønne steder, desværre kunne vi ikke stoppe hver gang.
Men her måtte vi stoppe og kigge ud
Så langt øjet rækker..
Forskellighed i tempo og styrke, var hele tiden en afgørende faktor for hvor mange vi kørte sammen. Det sidste stykke til Göteborg, kørte Halfdan og jeg sammen, vi havde nogenlunde samme tempo, og jeg havde GPS og kunne finde vej 🙂
Jeg fandt en kold Fanta og kiks til Halfdan, om det var det der fik ham til at juble, eller om det var fordi vi have kørt et godt stykke med et højt tempo, kan jeg ikke huske, kun at han var glad :-).
Snart var vi i Göteborg, det krævede lidt opmærksomhed at holde øje med hvor vi skulle hen, så godt med en lille pause på broen.
Lige et mere der fra.
Vel ankommet på campingpladsen, fik jeg en god nyhed fra Peter, han er på vej til Göteborg, med Quest på anhænger, dog stadig uden det vigtige kædeføringhjul.
Peter ankommer klokken 22.30
Peter “The Ghost” er selvfølgelig også med..
..og så lige hans 100 kg bagage :-).
..man kan jo så gætte hvor han gør af alt dette..men der er kun 1 svar: Det er alt sammen i hans Quest, måske er det derfor han tit køre med armene ude over kanten, der er ikke plads til dem inde i Quest`en 🙂
Peter´s plan var at vente på det tandhjul han havde bestilt, og som skule ankomme til Göteborg, der var bare et stort problem, at hjulet var bestilt en lørdag, nu var det blevet søndag, mandag ville det ikke være der, måske først onsdag, da det ikke var sendt med hurtig post, men som almindelig. Men det er en anden historie.
Det blev tid til at finde teltet efter et par gensyns øl eller 3. Der ventede jo en ny dag og cykeltur dagen efter.
Billederne som Slideshow:
nice picture. I had to go again to see what I missed this stage.
wait for the ghost when you are sleeping
You missed a lot, Peter sitting in that Van 🙂