- Mit første Brevet
- Længste tur i Strada til dato
- Brevet og Nordjylland Rundt
- 600 km Brevet
Den 20 april 2013 var det tiden til, at køre 300 kilometer Brevet.
Det var tidligt op , for at komme til starten, som var sat til klokken 7.00. Strada var klar til den længste tur jeg har kørt i den til dato.
Da jeg kørte hjemmefra, var solen på vej op, vejret var lovende, selv om jeg sidder under hætten, er det jo meget rart med solskin.
Der er utroligt smukt at køre om morgen, fugle kvidrende og sang der blandes med hjulenes sagte summen. Dyrene der løber over vejene, de kigger et splitsekund, hvorefter de fortsætter.
Jeg fik rute indstillet på GPS, og så var det jo bare at køre, men det går jo ikke altid som man har forventet.
Jeg kørte med Schwalbe Marathon Plus, det er de dæk der har den bedste punkteringsbeskyttelse, men som de skriver på deres hjemmeside, de kan ikke 100% garantere at man ikke punktere. Det måtte jeg så sande, at det har de da så evig ret i :-).
Efter ca. 14 kilometer , sendte GPS mig ned af en mindre vej, der blev til en grus vej. Grusvej kunne man næppe kalde den, det var en stenvej, der lå store og små skarpe sten, så der gik ikke lang tid før Strada var meget svær at træde. Det var så en punktering, så skiftede slangen, og kørte glad og optimistisk videre, jeg kunne se at det blev til asfalt 300 meter længere fremme. Jeg nåde lige at ramme asfaltvejen, da det andet hjul punkterede. Så er det godt, at jeg havde flere slanger med, så det var igen et slangeskift.
2 punkteringer på 2 km, det lovede ikke godt, men jeg kørte videre, måske lidt mindre glad og optimistisk. Det var lige før, at smilet helt forsvandt, det viste sig, slange nummer 2 havde problemer med at holde luften, og havde ikke flere slanger med uden huller. :-/
Jeg måtte så pumpe luft i for hver 10 kilometer, men heldigvis var rute lagt forbi Brønderslev, hvor jeg vidste der var en thansen butik som nødløsning. Ventede på de åbnede, fik købt nogle slanger. Skiftede den slange der tabte pusten, og resten af turen var det kun mig der tabte pusten engang imellem :-).
Solen blev fremme på hele turen. Det er en skønt at sidde tilbagelænet, nyde landskabet og stadig komme frem med en god gennemsnitsfart
Det var tid til at stemple ved Rønbjerg, jeg regnede med at det passede med at jeg kunne købe noget frokost, men desværre var der kun pizza og grillmad, hvilket jeg ikke lige havde lyst til, så det blev til mine smurte klemmer, og de smager og mætter ganske udmærket.
Det var hyggeligt at sidde i solen og nyde det, men jeg var jo nød til at køre videre. Fyldt med energi gik det videre, mentalt var jeg ved at forberede mig på bakkerne, især turen igennem Hobro, som jeg har en dårlig erfaring med.
Da jeg på en af mine ture i Leitra kørte mod nord gennem Hobro, og sled mig op ad bakken, kunne min ene cykelsko ikke holde til det, så beslaget blev flået af, og jeg fik foden i klemme, måtte cykle resten af turen hjem med skadet sko og fod.
Jeg havde slet ikke behøvet, at bekymre mig, Strada og jeg tog turen igennem Hobro uden problemer, vi fløj ikke igennem, heldigvis lå der er bager nær toppen hvor der var frisk kaffe og kage, så blev det fejret, Hobro ikke længere er en forhindring, men en udfordring.
Mens jeg sad og spiste de sidste krummer, kom de andre der også var ude på 300 kilometer Brevet, jeg kørte så bagefter dem, men det gik stadig lidt opad, så de kom et stykke foran. Men så åbnede vejen sig og blev til “velomobilvej”, så kom der gang i Strada.
Jeg fløj af sted, forbi de andre, mod Mariager, jeg glemte helt at stoppe og stemple, så fangede heldigvis en person, lige ved en bakke der kunne berigtige at jeg havde været i Mariager, selvom jeg nu havde kørt omkring de 200 kilometer, drønede jeg videre mod Hadsund, i et højt tempo, det gav ny energi at køre mellem 40-60 km/t langs Mariager Fjord. Skøn vej, når det ikke blæser fra Fjorden.
Resten af vejen efter Hadsund var også i et godt tempo, så selvom turen startede dårligt med punkteringer, var det en dejlig og fantastisk tur.
Det blev til 446 kilometer i alt (Brevet + frem og tilbage)
Tiden og gennemsnittet på 300 kilometer Brevet ,kan jeg ikke være utilfreds med:
Afstand: | 302,78 km |
Tid: | 10:19:00 |
Gnsn. tempo: | 2:03 min/km |
Gnsn. hastighed: | 29,3 km/t |
Højdeforøgelse: | 1.101 m |
Kalorier: | 12.161 C |
Gnsn. temperatur: | 12,2 °C |
Køretid: | 10:19:00 |
Tid i bevægelse: | 10:12:44 |
Totaltid (Køretid+pause/stemple) | 14:30:41 |
Gnsn. hastighed: | 29,3 km/t |
Avg Moving Speed: | 29,6 km/t |
Maks. hastighed: | 75,5 km |
Næste stop Holland, start torsdag 9.maj 2013
Vi ses derude, pas på dig selv og andre! 🙂