- Klar til PBP 2015?
- Så det mod syd
- 4200 kilometer 20 dage
- PBP 2015 lige til tiden
- Sådan oplevede jeg Paris-Brest-Paris 2015 1
- Sådan oplevede jeg Paris-Brest-Paris 2015 2
- Sådan oplevede jeg Paris-Brest-Paris 2015 3
- Sådan oplevede jeg Paris-Brest-Paris 2015 4
- Sådan oplevede jeg Paris-Brest-Paris 2015 5
- Sådan oplevede jeg Paris-Brest-Paris 2015 6
- Mine tider og tal fra PBP 2015
Afsnit 3
Sms`en der tikkede ind var fra Poul, han var klar til at cykle videre efter 2 timers søvn i Loudeac, han ville vide hvor jeg var.
Jeg var omkring 20-25 kilometer længere væk, så besluttede at sidde og vente på ham. Sad og nød synet af de mange der cyklede forbi i den lune aften.
Den første del af turen blev genoplevet i tankerne, sad og smilede af de gensidige, drillende og sjove bemærkninger jeg havde fået eller givet fra/til de danske deltager, især dem fra bussen og hotellet, når enten jeg eller de kørte forbi. Her et billed fra deres hjemtur til Danmark
Havde også mødt flere fra Scandinavian Super Brevet 2013 blandt andet franske Alain Caron, her ved Velodrome Nationale inden starten
..og Arthur van der Lee…her ses han i hælene af mig
Arthur (www.roadworkx.com/) har cyklet en masse i det nordlige Skandinavien, blandt andet en del Nord Kap ture, som er en af mine ønske destinationer se eventuelt denne video:
Hurtigt var der gået en time hvor tankerne var i fortiden, Poul var stadig ikke dukket op i horisonten, så skrev en sms at jeg kørte langsomt videre mod næste kontrol i Carhaix(Km 524), der dukkede dog en hemmelig kontrol op i Saint Nicolas (km 492.0) som jeg ankom til klokken 22:48, uden at have set noget til Poul, mens jeg fik en kop kaffe dukkede han op. Han så ikke helt frisk ud, de 2 timers søvn havde ikke været nok for ham.
Vi fortsatte, men det var slet ikke med den fart som Poul normalt kørte med, når vi skulle køre op ad bakkerne holdt han næsten stille. Jeg overvejede om jeg skulle køre videre alene for at have en chance for at nå overnatningen i Brest, men da Poul sagde han var i kritisk tilstand, valgte jeg at blive og holde øje med ham. Sendte en besked til svenske Per, at jeg nok ikke nåede Brest tids nok til at overnatte. Selv på flade stykker var farten nu langsom, til sidst fik jeg overbevist Poul om at vi hellere måtte holde ind, så han kunne få en lille lur.
Dog var han i en form for samme stadie som folk der har været nedkølet (hypotermi) , så bedst som vi stoppede , begyndte han at cykle igen. Han ænsede ikke, at jeg havde et kædedrop på et tidspunkt, fik kæden på og indhentet ham, hvilket var nemt, for nu sejlede han nærmest midt ude på vejen, så denne gang måtte jeg tale lidt hårdt til ham, at nu stoppede vi. Desværre kunne jeg ikke overbevise ham om, at han skulle køre lidt længere væk fra vejen, som jeg gjorde. Jeg parkerede inde på et lille stykke græs, så jeg havde fronten ud mod ham, hvorved jeg kunne holde øje med ham. Han var faldet i søvn, og blev vækket da der kom 2 af de service/opsyns MC 20 min efter, de stoppede ved siden af ham, jeg kunne høre de sagde det var et dårligt sted han holdt, men Poul der lige var vågnet, ringede til mig, jeg holdt kun 5 meter fra ham, og fortalte at de ville tage hans Brevet kort, hvilket ikke var tilfældet, det fandt han så også ud af da han var vågnet helt op. Egentlig lidt uhyggeligt hvad mangel på søvn kan gøre ved folk. Poul havde så hellere ikke sørget for nok hvile og afslapning op til PBP, en flytning og mange andre ting havde forhindret ham i at koncentrere sig om PBP. Lige som fysisk træning, er mental træning lige så vigtigt inden de lange Brevet, for hvis hovedet bliver træt nytter det ikke noget at have en krop i topform. Jeg har heldigvis evnen til at udnytte små powernaps( 5-15 min) som jeg tager med jævne mellemrum og inden det er for sent.
Det var mens jeg sad der i mørket og kiggede, at den eneste gang tanken om at droppe ud strejfede mig, det var jo blevet tirsdag og var ikke engang nået til Brest, men det nyttede jo ikke noget at stoppe, jeg skulle jo alligevel cykle tilbage til Paris og hjem. Så det mest fornuftige var at fortsætte.
Endelig dukkede Carhaix (km 524) op forude, udsigten til en kæmpe kop kaffe og mad gav energi så klokken 02:29 den 18. blev der stemplet i Carhaix, efter 33:12:53 siden Paris, en utrolig langsom etape 78 km med mange stop hvilket betød det havde taget 08:33:48(!) ,med et totalsnit på 9.2 km/t (!), for at komme de sølle 78 km længere frem.
Kaffen, maden, en længere pause og udsigten til at vi snart skulle køre den lange tur ned af bakken nær Brest , og endda i dagslys havde givet Poul ny energi….
Fortsættes…