Sådan oplevede jeg Paris-Brest-Paris 2015 6

This entry is part 10 of 11 in the series Paris-Brest-Paris 2015

Paris-Brest-Paris 2015

Klar til PBP 2015?
Så det mod syd
4200 kilometer 20 dage
PBP 2015 lige til tiden
Sådan oplevede jeg Paris-Brest-Paris 2015 1
Sådan oplevede jeg Paris-Brest-Paris 2015 2
Sådan oplevede jeg Paris-Brest-Paris 2015 3
Sådan oplevede jeg Paris-Brest-Paris 2015 4
Sådan oplevede jeg Paris-Brest-Paris 2015 5
Sådan oplevede jeg Paris-Brest-Paris 2015 6
Mine tider og tal fra PBP 2015

Afsnit 6

I Villaines (km 1008) var kontrol området anderledes, man bliver ikke ledt ind på et stort område, men parkere langs en vej, hvor der er masser af publikum og en speaker der snakkede konstant over højtalerne, da jeg ankom kaldte han mig længere og længere frem, så det var lige før jeg var kørt igennem kontrol området, indtil han råbte Stop…STOP! Han jokede lidt med jeg skulle huske at stemple til stor morskab for publikum og mig 🙂 Endnu engang viser det, den folkelige opbakning der er bag Paris-Brest-Paris. Jeg havde ikke mødt en eneste der var sur eller gal over at vi havde okkuperet vejene i 4 døgn på en 1230 kilometer strækning. Fantastisk!

Men så holdt jeg også, så jeg havde nemt ved at komme afsted.

Desværre havde jeg ikke mere strøm på mit Garmin Virb og Gopro kamera, til at indfange stemningen på turen mod Paris, de løb tør i Brest, ville spare på mine batterier til lyset.

Optimistisk ruller jeg ud og videre mod Mortagne (km 1089) som jeg når da det har været torsdag i ca 50 min, for at være præcis var det klokken 00:49, så nu begyndte tiden at tikke hurtigere…Totaltid: 79:32… 10 ½ time til tiden udløb…141 kilometer tilbage, det virker ikke som meget, det er det jeg plejer at kalde en lille smuttur når jeg cykler herhjemme, men tro mig det er helt anderledes. Hvor jeg hjemme kan cykle 100 kilometer på 2½-3½ time afhængig af lysten og tempo, er det en helt anderledes til Paris-Brest-Paris, dertil skal så også lægges, at nu havde jeg cyklet hver dag siden jeg forlod Danmark den 8 august, det var omkring 2600 kilometer der var i benene, så det var begrænset hvor meget og længe jeg kunne “sprinte”.

Men der var jo ikke andet end at køre ud i mørket, sammen med de tusinder af andre, her torsdag nat havde der samlet sig en masse der var på vej mod Paris. På de steder hvor man kunne se langt frem og tilbage, var det som at se en flere kilometer lang snor af røde og hvide cykellygter, nogle steder snoede den sig op ad bakkerne. Et fantastisk flot syn, hvis bare jeg havde haft et ordentligt kamera der kunne have vist det.

Men Hr. Garmin mente ikke jeg ville nå i mål til tiden. Da jeg kiggede på hvornår den estimerede ankomsttid til Paris var, stod der 11.30, det var lige netop 15 min for sent, så jeg kunne jo ikke sidde og nyde det, der skulle også ydes noget, så trådte alt det jeg kunne og havde tilbage i benene, for at bringe tiden ned.

Langsomt men sikkert faldt klokkeslette på Hr. Garmin, han skulle ikke bestemme om jeg nåde det, i løbet af natten fik jeg hentet tid

Dog måtte jeg lige ind og have 15 minutters hvile…det blev til 30 min…så igen mnte Garmin jeg ikke ville nå det, jeg begyndte også selv at tvivle, men der kom lige et par ekstra omdrejninger i pedalerne

Stoppede og satte mine ekstra lygter på, da batteriet viste der var meget lidt strøm tilbage, henter tiden ind igen

Heldigt jeg havde sat mine ekstralygterne på, for lige inden en tur ned af bakke er strømmen slut, de ekstra lygter tændes med et snuptag, ingen grund til at stoppe, videre mod Dreux (km 1167).

Det er blevet lyst, og henter stadig tid, det regner.

Endelig Dreux km 1167 klokken 07:27…totaltid 86:10…stemple kortet..mad springes over har har en sandwich i Strada…go go

Jo nærmere jeg kom Paris, jo mere regnede det, jeg var sikker på at jeg nåede det inden for tidsrammen nu.

Det var her på det sidste stykke jeg mødte Bill Russell (læs om det her: Lige til tiden), han havde problemer men behøvede ikke hjælp, sagde han, jeg syntes godt nok det så ud som det modsatte.

Så var jeg nået til forstæderne i Paris, jeg vidste nu at jeg ville komme over mål stregen inden for 90 timer, deteneste der ikke måtte ske var en punktering eller anden defekt. Det skete heldigvis ikke.

Så klokken 10:55:40 trillede jeg over målstregen i Paris, Guyancourt (km 1230).

Sprang fløjtende ud af Strada, ingen ømme steder, hverken ben eller andet. Ind og få det sidste stempel i Brevet kortet, og underligt nok, her var der kø for at få stemplet, alle ville have taget billed af stemplingen af deres kort, og der sad ikke mange til at stemple, så det var ligefør jeg troede at tiden på kortet ville være over de 90 timer, men heldigvis havde chippen registreret min ankomst tid. Jeg så ikke hvad tid der blev skrevet i Brevetkortet, men det finder jeg ud af, når det engang bliver tilsendt i 2016.

Så var der kun tilbage at spise buffet, men den sprang jeg over, så efter at have gået og kigget på andre der kom i mål, trætte men glade, cyklede jeg op til hotellet. her fik jeg så af vide at jeg skulle skifte hotel, der var ikke flere ledige rum, men det havde Lars, min værelses makker sørget for, jeg skulle kun flytte mine ting, til det andet hotel (200 meter væk) og så i bad og en lille lur på 6 timer.

Klokken 20.00 var der afslutnings middag for “busholdet” på den asiatiske “spis hvad du kan”

Meget hyggeligt, men jeg må have været kedelig at høre på for, min unge sidemand faldt i søvn midt i en samtale :-). Tak til hele “Busholdet” for hyggelig samvær, før under og efter Paris-Brest-Paris 2015

Strada havde en flot plads at stå på, den fortjente også al mulig credit, den havde klaret alle strabadserne uden de store problemer, ingen punkteringer, kun en lille justering af gear undervejs…