Jeg deltog i Eurotour 2013, en velomobil tour der bragte os på en rundtur gennem en del af Europa, med start og slut i Leer, Tyskland. Vi kørte igennem følgende lande: Tyskland, Holland(Nederlandene), Belgien, Frankrig og Luxembourg.
Totalt blev det til næsten 3200 kilometer fra jeg tog af sted den 17. juli mod Leer, til Strada igen var hjemme i garagen efter 20 dage.
Nedenunder ses de samlede data fra Garmin GPS
Tæller: | 20 Aktiviteter |
Afstand: | 3.195,76 km |
Tid: | 131:44:54 t:m:s |
Gnsn. afstand: | 159,78 km |
Gnsn. hastighed: | 24,3 km/t |
Gnsn. tid: | 6:55:02 t:m:s |
Maks. tid: | 10:27:23 t:m:s |
Maks. afstand: | 301,72 km |
Maks. hastighed: | 89,5 km/t |
Maks. gnsn. hastighed: | 28,9 km/t |
Kalorier: | 116.530 C |
Højdeforøgelse: | 8.621 m |
Højdereduktion: | 8.606 m |
Prolog: Turen til Leer
Onsdag 17. Juli
Turen til starten af Eurotour 2013 i Leer, skulle jeg køre sammen med Björn Lunde fra Norge. Han var kommet til Danmark dagen før.
Vores cykler var pakket med 10-15 kg bagage( telt, sovepose osv.), Björn havde endda en smart vandkoger(Kelly Kettle) med, der kunne lave varmt vand til kaffen på 4-5 min ved bare at bruge små kviste, desuden havde han fundet plads til en lille stol :-).
Den 17 juli trillede vi af sted mod Leer, solen skinnede fra en klar og vidunderlig blå himmel..
..fuglene fløjtede, dog hørte jeg engang imellem et anderledes pip, som jeg ikke kunne lokalisere, lød som gummiet fra skoene der gled op ad pedalerne engang imellem, hvilket godt kunne passe, da de var næsten nye. Engang imellem følte jeg, at Strada var tung at træde. Det måtte være bagagen. Vi var på vej, der var intet der kunne være galt. Det holdt så ikke helt stik.
Efter 150 kilometer syntes jeg det lugtede mere og mere af varmt eller brændt gummi, og så hurtigt træder jeg heller ikke i pedalerne så der kommer sorte striber i asfalten :-). Björn kunne også lugte det når han kørte bagved.
Det viste sig at mit ny indkøbte Big Appel Plus, havde gået imod siden og var blevet slidt godt ned på den ene side, slangen kunne næsten ses.
Et opkald hjem, og min dreng var på vej med et mindre bagdæk. Vi fandt en P-plads, så kunne vi ligeså godt teste Kelly Kettle, mens vi ventede, den virkede. Vandet kogte efter 5 min, dejligt med kaffe.
Björn tog en lur, det havde været hårdt at samle de få kviste, der skulle til at koge vandet :-). Imens tog jeg bagdækket af, så det var klart når det andet ankom. 1 time og 15 min. var vi klar til at køre videre. Strada kørte bedre, var ikke så hård at træde, hvilket var klart, da der ikke blev slidt gummi af nu. Det viste sig senere at det nye dæk, også gik på når der skulle tages rundkørsler, grunden og løsning kan du læse om senere
Vi fortsatte til Brande, en del af ruten forgik via nedlagt jernbane, der var lavet om til udemærket cykelsti, det var ved at være mørkt, hvor vi fandt en primitiv lejrplads. Det oprindelige mål var Ribe, men dækproblemerne havde taget tid.
Dagens Rute