Stilhed…

Det siges at intet nyt er godt nyt…men har ikke fået skrevet et indlæg længe.

Det er ikke fordi jeg har holdt stille hen over sommeren og efteråret, men har bare ikke fået skrevet noget.

Det er blevet til 6000 kilometer i Strada Carbon

Strada Carbon September 2019 på Palmestranden

Desværre kom den sorte og hvide velomobil ikke med på “Nordic Velomobil Tour 2019

da fjedre til gearskifte bagpå knækkede aften før afgang.

Fjedre sprunget på bagskifter

Strada Carbon var ellers pakket og klar til afgang

Strada Carbon klar men…

Jeg måtte skifte til den orange Strada, den klarede også de cirka 1300 kilometer udmærket.

Nordic Tour i Tyskland

En fantastisk tour, med godt vejr, på nær 1 dag.

Video playlist: 1300 km velomobile round trip through Denmark, Germany and Sweden

Mens Strada Carbon stod stille, fik jeg cyklet 3000 kilometer i Strada Orange, udover de 1300 kilometer i Nordic Tour

Heldigvis var André fra velomobilcenter.dk, i Jylland, så han kom forbi og fik fikset bagskifter plus diverse småting, så Strada Carbon var klar igen.

I august var jeg chauffør og support for et hold af danske deltagere i Paris-Brest-Paris 2019, en fantastisk oplevelse at se dette arrangement fra den anden side. Jeg må dog erkende, at det gav lidt uro lidt i benene, og jeg fik lysten til selv at deltage. Men jeg havde lovet at være support, så måske næste gang.

Vi havde en fin telt lejr i Loudéac, hvor deltagerne kunne sove og spise så godt som muligt. Det var en oplevelse at se deltagerne komme og tage afsted igen, da de skulle forbi på vej ned til Brest og tilbage igen mod Paris, var der stor forskel på hvor friske eller trætte deltagerne var.

Telte vi satte op til vores deltager i Loudéac under Paris-Brest-Paris

Paris-Brest-Paris 2019 var en hård omgang for deltagerne, især fordi det dette år var utroligt koldt, der var ned til 3 grader celsius om natten og en del regn. Derfor var det vigtigt, at vi sørgede for, at de deltagere vi skulle servicere havde det varmt når de kom, og fik noget varmt at spise og drikke. Derfor havde vi sat et mindre party telt op hvor der blev varmet op med stearinlys og gas, så de kunne holde varmen mens de spiste, så de ikke var for kolde når de skulle sove i telte.

Jeg var så heldig, at være i Paris da min Velonaut ven fra Paris-Brest-Paris 2015, Bill Russell, kom i mål her i 2019. Jeg var tilfældigvis også på pladsen da han kom til Loudéac både på vej til og tilbage fra Brest. Dejligt at møde Bill igen, en flink og meget sympatisk mand, med en smittende latter.

Bill Russell My Velonaut friend from PBP 2015. Meet him a couple times this year(PBP 2019)

Steffen og jeg fik kørt en del ture henover sommeren, da det var en forholdsvis våd sommer havde vi en del punkteringer, heldigvis var lageret fyldt op med reserve slanger 🙂

Med vejret i år er det godt med slanger på lager

Steffen og jeg deltog også i Bastrup Sø Rundt, sammen med Halfdan( også en Strada velonaut)

Bastrup Sø Rundt 2019

Det blev ikke til den hurtigste tid for mit vedkommende, men det er en dejlig rute og løb

Der blev også tid til at finde en cykel til hundene, Lady vil gerne med ud at cykle, men kan stadig ikke løbe så langt, så “vi” fandt en brugt ladcykel

“Hundecyklen”

Heldigvis blev den godkendt af hundene…

“Hundecykel” godkendt

Vi har fået rullet en del småture, det er allerede blevet til 100 kilometer i/med den

Det er også blevet til en del småture i området, hvor jeg prøver at finde nye veje, men efter så mange kilometer heroppe i nær området er det svært at finde nye steder, uden det ender ude på grusveje, men det har også sin charme.

Grusvej ved Jerup

Et helt “nyt” sted er dog dukket op, et gammelt militær depot er blevet åbnet op for offentligheden, hvor det er asfalteret småveje.

Brinkhus ved Tolne Strada C

Der er en “bane” på omkring 7 kilometer, som er velegnet til at træne på. Der er både op og nedad bakke, den er måske ikke den bedste bane for en hurtig velomobil, men det giver god træning her i efteråret/vinteren hvor jeg ikke køre de lange ture.

“Bane” Brinkhus nær Tolne Video:

Brinkhus bane video

Nu har jeg også prøvet “banen” på MTB, jeg var knap 1 km/t hurtigere i gennemsnit i Strada velomobil, ikke sikkert fordi Strada Carbon er hurtigere, men måske siger det noget om min MTB evner 🙂

Nu er det blevet efterår…

Strada Carbon Efterår

.. vi har haft en del regn, temperaturen har svinget op og ned, men det er som regel ikke et problem i en velomobil.

Regn og udsigt gennem visir

Men det er nu sjovere når solen skinner

Palmestranden September 2019

Ligledes er det sjovere at køre flere sammen, jeg er heldig at min søn gider cykle med mig engang imellem, selvom han siger jeg er langsom 🙂

Strada Carbon og Strada Orange på Havnen i Frederikshavn

Et par gange om året kommer Mattias i sin Waw velomobil, med færgen fra Göteborg , hvor han køre en dags tur, inden han tager færgen tilbage igen, fornylig var han her igen, og kørte en tur til Skagen.

Skagen med Mattias

Jeg fulgtes med ham, og vi havde trods regnen en hyggelig tur med fiskebuffet i Skagen på Wittco

Skagen med Mattias ved Wittco

Heldigvis er der ikke is og sne på vej endnu, selvom der var is på Toppen af Danmark 🙂

Is på toppen af Danmark

Forsat god cykling til alle, må vinden være med dig 🙂

Lidt billeder fra sommer efterår 2019

Skriv en kommetar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.