Dagens mål, så jeg frem til med spænding. Det var nær byen Visé i Belgien, hvor jeg boede i 2 år som teenager(mine forældre boede der i 4 år). Det havde været en del år siden jeg sidst havde besøgt byen, men nu var jeg på vej, kun omkring 100 kilometer væk.
Jeg skulle dog lige igennem de “små” bakker, især dem i området ved Namur. Og søndag er stadig dagen i Belgien, hvor der findes utallige markeder, som betyder lukket veje og omkørsel. Det første var åbenbart et der havde været der hele weekenden, for der var boderne sat op, heldigvis kom jeg forbi tidligt, så efter at have fulgt “Deviation” skiltene et stykke tid, kørte jeg ind på selve “markeds gaden”, det var et stort “antik” marked og byfest, som nævnt var det tidligt og der var ikke så mange mennesker endnu, så uden problemer sneg vi os( Strada og jeg) igennem, men ubemærket kunne det ikke lade sig gøre, vi fik ikke en løftet pegefinger, tværtimod mange smil 🙂
Der blev også tid til, at holde pause og spise sandwich
Men ikke så lange pauser, jeg ville til Visé hurtigst muligt, jeg var spændt på om vejene var i ligeså god stand som da jeg cyklede der som teenager, eller om de var ligeså hullede og dårlige som mange andre steder Belgien, som vi oplevede under Eurotour 2013. De veje jeg havde cyklet på denne tur, var dog ikke så slemme som i 2013.
Ofte møder man disse beton veje ude på landet, de er udmærket at cykle på, i hvert fald bedre end de hullede asfaltveje.
I området omkring Visé, har der altid været mange der har cyklet eller trænet, da jeg boede der var det mest racercykler, det har heldigvis haft en indflydelse på vedligeholdelsen og nytænkning omkring cykling/cykelstier, så jeg blev ikke skuffet…
Det sidste stykke ind til Visé:
Vejen til Visé var i perfekt stand, og nu var der lavet specielle cykelbaner…
…afmærket på vejene. Dejligt
Så det var direkte ind i centrum…
…og hen på en café vi kaldte “Kirken” da vi boede der, fordi når der havde været søndags messe gik folk derhen bagefter for at få en kop kaffe og en Genever eller 2.
Jeg kunne godt nøjes med kaffe og en øl på “Kirken”…
…og det er lidt sjovt som tankerne løber tilbage i tiden, når man besøger et sted, hvor man har boet før. Da jeg blev konfirmeret, var det her i Belgien, men da jeg var protestant var det i den protestantiske kirke i Liegé, hvor præsten var en russer der havde boet i Belgien i mange år, jeg var den eneste der skulle konfirmeres den dag, modsat i Danmark skulle jeg sige hele trosbekendelsen, det startede også fint, jeg skulle sige den på dansk, et stykke af gangen, hvorefter han ville sige det på fransk. Men da jeg kom til, hvor jeg skulle stoppe første gang, sagde han, at han ikke anede hvor langt jeg var kommet, så jeg måtte hellere fortsætte med hele trosbekendelsen, så ville han bagefter sige den på fransk. Lidt komisk, men mere sjovt var det at efter jeg var “officielt” konfirmeret, inviterede han alle med op på første sal i kirken, hvor der var en bar 🙂 Så hvergang jeg har været i kirke til konfirmationer siden hen i Danmark , er jeg ofte kommet til at tænke på det.
Mange minder løb igennem mens jeg sad her og nød en Primus. Men jeg skulle lige over til Holland for at finde campingplads, så ville jeg vende tilbage senere
Jeg vidste hvor den lå, havde tit cyklet forbi den på mine cykelture til Maastricht, også en gang været på bil campingtur med min familie og boet der.
Den unge dame kiggede lidt, da jeg spurgte om de havde en teltplads, men at jeg ikke havde et telt. Jeg fik dog en plads, jeg tror hun først forstod det, da jeg spurgte om der fandtes et sted i nærheden hvor de havde små telte til salg, og om de havde søndags åbent.
Der var 2 steder i umiddelbart nærheden, så efter at have afmærket min plads, været i bad og vasket tøj , cyklede jeg afsted, første sted var der ikke så meget som et telt at se, det andet sted var definitionen på “et lille telt” det samme som 5 kg og 1½ meter langt i pakket tilstand.
Det havde været spild af tid, at lede efter teltet, og især irriterede det mig, at jeg havde brugt tiden mens solen havde skinnet fra en klar himmel, så nu ville gensynet med Visé blive en våd fornøjelse, da solen var forsvundet og erstattet af sorte skyer og småregn.
Ingen telt, udsigt til regn, derfor jeg måtte tage mine ting med på aftentur til Visé, heldigvis var der tørretumbler til det tøj , jeg havde vasket.
Jeg cyklede til Visé…
..først op til huset hvor vi havde boet…
Det så næsten ud som dengang vi boede der. Ned til centrum igen og sætte Strada. For at gå lidt rundt
Her gik jeg i skole, skoledagen var fra klokken 8.00 til 16.00 med middags pause fra klokken 12.00 til 13.40. Om onsdagen var der kun skolegang til klokken 12.00, da det var den dag man gik til sport eller anden fritidsaktivitet.
Man kan ikke sige Belgien uden at nævne deres Frites, de laver verdens bedste . Jeg havde også min yndlings frites bod…
..og selvfølgelig skulle jeg lige have en omgang frites med mayonnaise.
Det begyndte, at regne endnu mere,valgte at køre tilbage mod campingpladsen, dog kunne jeg ikke stå for fristelsen, da kom ind i Holland så et skilt, hvor der stod med store bogstaver “Spareribs menu” Det måtte jeg have. Så kunne jeg sidde og fundere over hvordan jeg skulle sove på campingpladsen.
Imens jeg nød Spareribs, kom jeg i tanke om at café på campingpladsen havde åbent til 23.00, og uden for den var der et overdækket område med en fin sommersofa 🙂 Så tilbage på campingpladsen, satte jeg mig i cafeen, og nød et par øl og kaffe, indtil de lukkede, hentede min sovepose, lagde mig til at sove på den fine sofa i læ for det kraftige regnskyld der kom i løbet af natten.
Fortsættes…