Blæst og en flad fornemmelse F-Lite

F-Lite Dæk sprang foran
This entry is part 29 of 36 in the series Erfaringer

Dem der har fulgt lidt med på min blog, er ikke i tvivl om at jeg har en aversion mod de tynde “hurtige” racerdæk, der punktere i en uendelighed. Jeg gider dem ikke, har jeg ofte skrevet, men engang i mellem, bliver jeg inspireret af hvad andre skriver, så hvis der er et dæk jeg ikke har prøvet, lader jeg det komme an på en prøve.

I dette tilfælde var det Vredstein F-Lite, som havde fanget min interesse. Men jeg havde aldrig prøvet F-lite på min Strada. Det er faktisk det dæk som min Strada, skulle have været leveret med da jeg fik den, men da det var november(2012) og vintermåneder, valgte jeg den gang, at få den leveret med Marathon Plus. Siden hen er mange dæk blevet prøvet og fravalgt, da Marathon Plus(fordækkene) og Big Apple(bagdæk) efter min overbevisning er de bedste til danske forhold.

Da jeg skulle køre Paris-Brest-Paris, tænkte jeg det var en ide med F-Lite som fordæk var et godt valg, gode “ballondæk” , hurtige efter hvad jeg havde læst, da det ikke var i DK, var der ikke fare for mange punkteringer. Klog af skade blev de dog først monteret da jeg var i Paris.

Jeg blev ikke skuffet, F-lite klarede Paris-Brest-Paris uden problemer, endda så godt at jeg valgte at beholde dem på til turen hjem til Danmark, og sende mine Marathon plus med bussen hjem. På hjemturen punkterede jeg 3 gange 1 gang i regnvejr i Tyskland, 2 gange i Danmark ( 1 tørvejr og 1 i vådt vejr)

Jeg har så kørt med dem siden, fordi jeg ikke har kørt i så meget regn, og ville se hvor længe de kunne holde inden de blev slidt ned til det punkt hvor de punkere konstant. Men det blev så ikke selve slidbanen der gav op, men siden af dækket.

Jeg var ved at blive ganske glad for F-lite, indtil den anden dag da jeg lige ville på en 260 km smuttur, Elling-Randers-Elling, med kaffe ophold i Hadsund hos familie, og eventuel overnatning. Da jeg vendte om i Randers, følte jeg trods den hårde vind at jeg sagtens kunne cykle hele vejen hjem igen, men F-Lite var af en anden mening..

Tur til Randers 6-10-2015
Tur til Randers 6-10-2015

Det blev kun til 135 km….

…så stod jeg der i en kold og blæsende vind, 5 km fra Randers og 130 km hjem med et “blowout”, og i forbindelse med rengøring af Strada, havde jeg glemt at lægge reservedæk tilbage i “bagagerummet”. Forsøgte med en ny slange men den lavede en “luftblære” der voksede ud gennem hullet, så slange sparng efter 50 meter.Det blev ikke bedre af at jeg også havde glemt at lægge gaffatapen i “værktøjs tasken”, så kunne jeg have forseglet hullet, så jeg kunne trille langsomt tilbage til Randers og finde en cykelhandler og købe nyt dæk.

Hvad der gav “blowout” ved jeg ikke, der lå intet på cykelstien hvor jeg kørte, kørte hellere ikke ned i et hul. Der hvor det er startet ser det ud som om det er trevlet op.

Blowout: Klik på billedet for at se det som stort. Ligner ikke noget der er kommet udefra(?)

F-Lite Dæk sprang foran
F-Lite Dæk sprang foran

 

Fik lov til at sætte Strada inde på en gårdsplads, derefter kørelejlighed til Hadsund hvor jeg overnattede. Dagen efter kom min søn med bilen og Strada kom på taget.

Strada afhentes ved Randers
Strada afhentes ved Randers

Hvis man ser bort fra dækket sprang, er det ganske mange kilometer F-lite har klaret , og så kun 3 punkteringer, så det burde være et dæk der er værd at satse på. Men man kan ikke se bort fra at et dæk springer, for med den fart jeg kan køre i en velomobil især ned ad bakke, er jeg nød til at kunne stole på mine dæk. Så her skuffer F-lite mig, luften forsvinder hurtigt ud af dækket ved punktering, den ene punktering i Tyskland var med 50 km/t og Strada blev svær at styre og bremse ned, og tillige kan det skade fælgene.  Med Marathon Plus og Big Apple, føler jeg mig mere sikker, da de selv ved en af de få punkteringer kan rulle videre, så en sikker styring og ned bremsning kan fortages.

Jeg har lidt svært ved, at give F-lite topkarakter efter den hændelse, men det er et af de bedste “tynde” dæk jeg har prøvet indtil nu. Det holder til mange sommer kilometer, i kraftig regnvejr(Tyskland) føles de dog en smule tungere, som alle andre tynde dæk har de en svaghed i Danmark, når det regner, klæber alle de små flintsten sig til dækket. Sammen med Big Appel som bagdæk giver de en utrolig behagelig komfort og “affjedrende” kørsel og ikke meget lyd der kommer fra dem.

Så hvis jeg ikke havde haft  den kedelige oplevelse ville karakteren have været [rating=5] men da jeg ikke vil have dæk der kan springe ned ad bakke kan det kun blive til [rating=3]

Så det bliver fremover kun Marathon Plus og Big Apple… eller jeg har lige læst om dæk med Graphene…måske 🙂