Efter turen frem og tilbage til Sjælland, har jeg kun kørt småture, men for at restituere og forbedre formen/musklerne er det vigtigt at pause engang imellem, så holdt 2 hele dages cykelpause, det kun var de daglige gåture med hundene, jeg fortog.
Hundene ved godt hvordan man slapper af:
Men nu var det tid til at køre igen, da jeg alligevel havde et ærinde i Vodskov, var det oplagt at cykle der ud og hjem. Det er en fin rute, mest fladt, og et par bakker. Ingen grund til at lægge for hårdt ud. Der er steder hvor asfalten og vejens forløb er perfekt til at nå næsten op på hastigheder omkring de 60 km/t på flad vej!
Siden motorvejen kom, er der hellere ikke så meget trafik mere, og det er ganske udmærket, for cykelstierne fra Flauenskjold til Hjallerup er i så dårlig stand og smalle, at det er umuligt at køre derpå. I går lå der så tilmed fygesne og is mange steder på stien.
Generelt køre jeg på cykelstierne, men i tilfælde hvor dette er umuligt som overstående, eller at jeg vil være til gene for andre på cykelstien køre jeg ud på vejen, eller min hastighed er over de 30 km/t. Jeg trækker så ind igen når farten daler pga. bakker. Og det er kun på veje hvor der ikke er meget trafik.
I går var en af de dage hvor det bare gik stærkt, når jeg kørte på vejen lå hastigheden mellem 40-56 km/t, så de 122 km, blev kørt med en gennemsnitsfart af 30 km/t.
Solen kiggede frem, men vinden var kold, så det dejligt at sidde inden under “toppen”.
Elling<->Vodskov:
I dag var det så Hirtshals der var målet, fladt på turen ud og hjemturen via Bjergby og bakker. En god kombination, måske endnu bedre hvis jeg havde taget den i omvendt rækkefølge. Jeg nåede Hirtshals lige som Color Line´s Super Speed (Info) skulle til at sejle. Den ser noget anderledes ud end de konventionelle færger, aerodynamisk, man skulle næsten tro de har kigget på velomobiler, da de tegnede den 🙂
Det er en flot færge, hurtig er den også.
Der var dejlig blå himmel, bare varmen også snart kommer.
Kørte gennem Uggerby Plantage fra Hirtshals, gode steder at sidde og spise mad
Elling<->Hirtshals
Endnu en skøn tur! Vi ses derude