Det er årstiden igen

Kig gennem visir
This entry is part 30 of 36 in the series Erfaringer

Det er ved at være den fugtige årstid igen, hvor helt sikkert vil komme dug på visir, spørgsmålet er bare hvor meget. Jeg har endnu ikke fundet et mirakel middel eller løsning, så der aldrig opstår dug på visir.

Kig gennem visir
Kig gennem visir

Jeg har fået det elimineret, ved at holde visir så rent som overhovedet muligt, da dug “binder” sig til snavs. Jeg bruger ikke sæbe/opvaskemiddel, da visiret over tid bliver mat. Opvaskemiddel kan også indeholde slibemiddel, så der kommer ridser. Sæbe giver “diamanter” eller “regnbuer” i visir, når de modkørendes lys rammer om aften.

I år vil jeg forsøge at holde det rent med et middel der bruges til skærme (Pc, TV og lignende) til grund rengøring, så efter hver tur tørre visir over med vand og fugtig blød klud.

Video fra januar 2015


Hvis visir har mange småridser er det en god ide, at skifte det inden vinteren. Visir er en sliddel, det er meget vigtig for dit udsyn, det bør efter min mening skiftes, når der som nævnt er ridser eller andet der giver uklart udsyn. På billedet ” Kig gennem visir” ovenover ser det ud som om mit er ridsefri, selv når billedet ses i stor størrelse, kan man ikke se de alle små ridser der er, men jeg kan fortælle at der er mange. De mange ridser kommer fra stenslag (fra biler,lastbiler) og små sandkorn. Jeg bor nær kysten, der er ofte meget blæst, der indeholder masser af små sandkorn. Om vinteren bliver der spredt salt og grus, der hvirvels op sammen med vand, så på længere ture er det nødvendigt at aftørre visir engang imellem for at kunne se ordentligt, selvom klud(vaskeskind i beholder) er fugtig, sidder der altid mikroskopiske sten. Ridser er umulig at undgå, med det materiale visiret er lavet af. Derfor er det hvert år mit visir bør skiftes.

Her er et tidligere og længere indlæg om dug på visir

Vi ses der ude….med rent visir