Da jeg fik monteret E-Assist i november, var det for at teste det, men også for at aflaste mine knæ i vinterperioden, desuden havde vi (Jeg og André + Yoann fra velomobilcenter), en snak om at E-Assist ville være god hjælp under genoptræning efter en skade(knæ, muskel osv), så kroppen holdes i gang, uden at overbelaste eller forværre skaden.
Jeg havde dog ikke troet at jeg skule lave en test af dette, men skæbnen ville det eller mere korrekt; is under sne og is lag skjult i en vandpyt ville det anderledes.
Første gang var jeg ude at gå med hundene, og under et lag nyfalden sne, lå der et islag, det endte med en lille forstrækning i lårmusklen.
Det kostede kun 3 dages pause, derefter kunne jeg cykle en bakke tur, for at lave en sammenligning med ruten fra sidste år i februar uden E-Assist, som vises herunder.
Det blæste lidt mere sidste år, men vinden har ikke den store betydning på denne rute, kun stykket mellem Mejling og Frederikshavn gav den en lille hjælp i 2015
Her er turen januar 2016 med E-assist
Det blev også til en lille “Strada E Vs Strada” video:
På denne årstid kan jeg konkludere at jeg er hurtigere med E-assist, især på ruter med en del bakker, da det kun er der E-assist hjælper til. Det var kun i starten jeg mærkede ømheden i min “skadet” lårmuskel.
I 2015 lå der ikke noget sne på ruten, vejene var tørre, modsat i år hvor der var sne og steder hvor det var for glat til at køre med fuld fart, hvilket også kan læses ud af tophastigheden.
Dagen efter test tur var det blevet tøvejr, men fik kun en lille 15 km tur til byen. Det meste sne var smeltet, solen fremme, lækkert.
Da jeg skulle ud med hundene på den sædvanlige aften tur, havde jeg ikke set en større vandpyt, der var gemt i mørket på stien, den ene fod begynder at glide fremad, mens den anden forsvinder bagud. Det ender med at jeg ender i spagat men et par milimeter afstand fra at få en våd bagdel., hertil må det tilføjes, at sidste gang jeg gik i spagat var jeg 15 år, så jeg var nok lidt ude af træning. Det havde sikkert set sjovt ud, og jeg tror, at hvis mine hunde kunne grine havde de sikker gjort det. Nu var det mørkt, men havde på fornemmelsen at de stod sådan her:
Jeg er helt sikker på, at jeg som 15 årig havde kunnet redde mig ud fra den noget akavet stilling, men hvordan dette skulle gøres havde jeg ikke den mindste erindring om, så da jeg ville “rejse” mig endte det, som “Bambi på glatis”, hvilket betød hundene troede vi skulle lege.
Resultatet endte med at lårmusklen blev “forstrukket” en gang mere, og så grundigt at det først var idag, 10 dage senere, jeg igen kunne trille ud i Strada på en lille tur, og her var det rart med E-Assist ved start og de små bakker.
Da jeg havde Leitra, havde jeg også en en muskel forstrækning, dengang var det en fodbold der blev sparket til uden opvarmning, dengang varede det 1 ½ måned før jeg kunne cykle igen.
Med E-assist kan jeg begynde at øge distancen og hastigheden igen, og hvis det gør ondt er det bare at sænke hastigheden og lade motoren hjælpe til, lade lårmusklen arbejde på “halv kraft”. Så selvom det ikke var meningen jeg skulle teste hvordan E-Assist og genoptræning fungere, er det nu blevet en realitet. Allerede nu kan jeg sige:
“Thumbs Up”
Vi ses derude…måske på “halv kraft” 🙂