Strada En Fantastisk beslutning

Velomobil træf på p plads

Til marts er det 7 år siden jeg blev Velonaut, jeg havde aldrig troet det skulle blive et eventyr, som det er blevet til.

At spå om fremtiden er en umulig opgave.  At forsøge på at finde ud af “Hvis jeg havde…så var det gået sådan” kan kun mislykkes. 

Strada 360 grader
Strada 360 grader

I mit tilfælde, er jeg glad for at jeg ikke har mødt en der kunne spå om min fremtid,  hvis man tror på en spåkone, og denne havde kigget godt i kortene, havde hun sikkert advaret mig,  om at jeg ville komme ud for et par alvorlige uheld/ulykker, ville jeg selvfølgelig have gjort alt for at undgå disse uheld, hvilket helt sikkert havde betydet, at jeg ikke var blevet Velonaut, aldrig ville have oplevet det “eventyr” det har været indtil nu.

Ardennerne besejret 218 km på 1 dag
Ardennerne besejret 218 km på 1 dag(Eurotour 2013)

At kigge tilbage , se hvad dine beslutninger har ført til kan ofte lede dig på din vej fremover.

Tilbage i 2009 bestilte jeg min første Velomobil, en Leitra, (www.Leitra.dk) den blev leveret i marts 2010

Jeg havde mange gode ture og oplevelser i min Leitra, jeg havde sikkert haft den endnu, hvis det ikke var fordi en billist som i juli 2012 ville kigge nærmere på Leitra, så tæt at han påkørte mig og Leitra. Jeg fik ikke en skramme, men Leitra fik store skader

Da jeg havde ofret en del tid og mange penge på min Leitra, var lysten ikke til at investere i en ny velomobil. Min karriere som Velonaut kunne nemt være slutte på dette tidspunkt. Nu var det så heldigt, at året før (Juni 2011), var firmaet velomobilcenter.dk   startet, og de havde samme  adresse i de første par år som Leitra.dk.

Da jeg var over for at aflevere min Leitra til taksering, var der en Strada, jeg kunne prøvesidde. Men jeg følte mig ikke oplagt til at prøve, faktisk sad jeg kun i den Strada i få minutter. Hjemme igen, havde fået af vide at min Leitra var erklæret “teknisk totalskadet”, belavede jeg mig på at velomobil var et overstået kapitel for mig.

Men den Strada, jeg havde prøvesiddet et kort øjeblik, begyndte at dukke op i tankerne. Efter en del mail korrespondance  og telefon samtaler med André, blev det til, at jeg tog over for at prøvekøre en Strada og en Quest.  Denne gang var jeg mere modtagelig for Andrés indput og vejledning, (Tak for det André og din tålmodighed) fordi jeg havde fået oplevelsen af at miste min Leitra på afstand, jeg havde trods alt cyklet 35.000 kilometer i den

Så jeg tog en fantastisk beslutning, jeg bestilte en Strada , fik den i november 2012, et nyt eventyr, en ny fremtid påvirket af fortiden begyndte i 2013

Strada billed/video 23000 km i 2013

Ialt er det blevet til 7 fantastiske, “eventyrlige” år som Velonaut, ville ikke have undværet det.

I starten var der en masse spørgsmål om Leitra Vs Strada, især omkring hastighed. 

Strada Vs Leitra December 2013….

… Det ligger i menneskets natur at måle og veje alt, men det er jo fjollet at sammenligne “Æbler og Pære”, alligevel kunne/kan jeg ikke selv, lade være med at sammenligne.

Rødspætteløbet 2012 Leitra

Rødspætteløbet 2013 Strada

Men når jeg kiggede tilbage før…

…er det lige som nu, oplevelserne der betyder noget for mig, hastigheden er ikke det primære. Turene , mødet med  mennesker , nye venskaber endda på tværs af landegrænser, oplevelser med andre Velonauter, er det jeg værdsætter højst.

Velomobile Eurotour 2014 *[Long SlideShow]

Dermed ikke sagt at jeg altid cykler langsomt, men fortiden sætter nogle begrænsninger, det vil sige mine knæskader gør at det ikke er muligt, at holde topfart over lange afstande, det er også en af grunden til at jeg valgte “touring tempo” over hastighed. 

Årene 2013, 2014 og næsten hele 2015 i Strada var fantastiske både i oplevelser og i kilometer , kun med korte “knæpauser”….

Status 2013-2015
Status 2013-2015

…men sidst på året(2015) var det som om knæene var ved at give op. Heldigvis havde André en løsning, at jeg testede E-Assist henover vinteren for at spare mine knæ. Så der blev alligevel cyklet en del i vintermånederne 2015/2016, men totalt blev der ikke cyklet mange kilometer i 2016 

Status 2016

Jeg blev i tvivl om, det var muligt at fortsætte med at cykle i Strada, i det hele taget at cykle i velomobil, det var jeg ikke helt tilfreds med, især ikke da der i 2016 var kommet en Quattrovelo på markedet…

…som jeg godt kunne tænke mig.  Fantastisk velomobil, masser af bagageplads som i en Leitra, og hastigheden skulle være hurtigere end Strada.

Men jeg har det lidt svært med at investere i en ekstra velomobil, hvis jeg ikke kan cykle i den jeg har, derfor har jeg indgået den aftale med min Strada, vi tager en måned af gangen, “vi” cykler indtil knæene falder af eller bunden ryger ud af Strada, derfor er vi, Strada og jeg tilmeldt SBS 2017 og vi er klar til de næste 65.000 kilometer

Jeg er optimist, jeg tror på, at der altid er en løsning et eller andet sted, måske skal der ledes lidt, men den er der, derfor går jeg aldrig “ned med flaget”, altså bliver ikke deprimeret, allerhøjst irriteret og lidt sur hvis jeg ikke kan cykle. Når knæene har sine perioder, er det dejligt, at blive mindet om, de oplevelser jeg har haft ikke kan tages fra mig…:

From the abyss to velonaut[SlideShow] December 2014

Jeg er glad for at jeg besluttede mig til at vælge Strada, sender en taknemlig tanke til André fra velomobilcenter.dk, ligeledes at jeg aldrig mødte en spåkone, tænk alle de oplevelser jeg ville være gået glip af 🙂

Strada Back to the  🙂

“Live to Ride….Ride to Live”