Denne morgen på Liseberg Camping i Göteborg, vågnede jeg ved , at jeg var sulten. Aften før havde vi opgivet at finde et sted at spise. Der havde været lidt misinformation i receptionen, vi havde forstået at der var et spisested på campingpladsen, det var der så ikke. Senere fandt vi ud af at der lå et sted i nærheden, men da var klokken blevet for meget, til at jeg gad at gå ud og lede.
Det var egentlig meningen, at det var her jeg skulle have forladt Eurotouren 2014, men med grønt lys fra min kære kone kunne jeg fortsætte til Ganløse og stadig nå at være hjemme til en “aftale” vi havde indgået for 20 år siden.
Så denne morgen købte vi ligesom om aften før, pålæg og brød i det lille udvalg der var i “butikken” Det var tidligt, og næsten lige åbnet, men udvalget bar ikke præg af, at der skulle sælges noget. Der var mest snacks og slik osv. men der var kaffe, en vigtigt ting, så pyt med det andet 🙂
Efter det lille morgenmåltid, var det tid til at sige farvel til Peter. Kædehjulet manglede han jo stadigt, og han havde fået bekræftet at det var blevet sendt med almindelig post, så hvis han var heldig, kunne det være der tirsdag, nok nærmere onsdag, det var mandag nu, så 2-3 dage skulle han blive ved Göteborg, dog flere muligheder for at underholde sig end ved Glennetangen, hvor det eneste han havde kunne fortage sig der var at hoppe i vandet, men det bliver man vel også træt af at gøre uafbrudt. Men heldigvis for Peter kom det til at gå anderledes, mere om det senere.
Vi var kørt afsted i små grupper lidt efter lidt, og havde aftalt at mødes på den første tank vi så på vej ud af Göteborg, men det gik anderledes på grund at ruten ud af Göteborg
Halfdan og jeg fulgtes, godt at være 2 når der efter starten er en stejl bakke og en umulig bom på toppen.Her måtte vi løfte dem over.
Dagens mål var Halmstad:
Nu kunne man tror at Per igen havde siddet og smågrinet da han lagde ruten ud af Göteborg, men hvis man ikke færdes ofte i denne by er den noget vanskelig at komme ud og ind i som cyklist. Ruten ud af Göteborg var lagt ad “Hovedvej 158”, men de kære svensker har lavet de første 20 km om til 4 sporet motorvej eller motortrafikvej, og cyklister var ikke velkommen, og hvis det havde været tilladt, ville jeg i hvert fald ikke køre der en mandag morgen, der var fyldt med trafik.
Alternativet var at bede GPS at omregne ruten til cyklister, men på sådan et stykke kan det betyde meget lange omveje, eller sætte den på beregn rute for biler og Motorcykler, men af erfaring ved jeg at det ofte ender ved et mortovejsskilt, hvor man så risikere at køre i ring.
Alternativ 2 var at følge ruten(“Hovedvej 158”) så godt som muligt, via de små villaveje og stier, som kunne ses på GPS. Problemet med en cykelgps er dog at der ikke kan zoomes langt ud, da skærmen ikke er særlig stor. Hvis der zoomes for langt ud forsvinder detaljer, zoomes der for langt ind kan du ikke se hvor vejen ender, så man risikere at ende i bunden af en villa vej.
Imens Hafldan og jeg forsøgte at finde den cykelsti, der skulle ligge langs med “Hovedvej 158”, dukkede Peter (Tysker i Orca uden E-assist) op, han var glad for at se os, for han kunne ikke finde ud af Göteborg.
Cykelstien åbenbart blevet ofret for udvidelse af motorvejen, så jeg fandt småveje og stier ,som vi snoede os på. Småpauser blev ofte holdt for at zoome, men det lykkedes at komme de 20 kilomter frem hvor vi endelig måtte køre på hovedvejen igen.
Den bedste rute jeg har kørt ud af Göteborg er denne, gode veje og “lige” ud, som jeg kørte da jeg skulle til Øresund Rundt, Service og Streetrace
Da Peter(Orca) nu havde styr på ruten, kunne Halfdan og jeg godt begynde at køre stærkere, det var jo veje der var skabt til velomobiler.
Vi havde ikke set noget til de andre længe, der havde hellere ikke været nogle tankstationer, da vi jo havde flakket rundt på de små veje og stier. Ved en stor rundkørsel lå der et kæmpe tankanlæg, og ved et tilfælde så jeg heldigvis Bjørns store røde logo på siden af Quest, så vi drejede derind, og der holdt flere af de andre og spiste sandwich. Det kunne vi også godt bruge.
De andre trillede afsted, mens vi også snuppede en kop kaffe.
Lige inden Halfdan og jeg kørte, ringede André fra velomobilcenter.dk, for at høre hvad adressen var på campingpladsen i Halmstad. Jeg ville gerne vide hvorfor han skulle bruge den, det var såmænd fordi han snart var på vej fra Ganløse for at hente Peter (Hollænderen uden kædehjul) i Göteborg og så skifte kædehjulet og smide Peter`s Quest på taget og køre ham til Halmstad. Det er service så det batter, det skal lige nævnes at André lige var kommet hjem fra Brompton wm i England, så han havde næsten ikke været hjemme før han tog afsted.
Således opstemt af at Peter kunne komme til at følges med os dagen, steg farten med eller 5 km/t eller mere.. vi fløj videre ned gennem Sverige. På vejen mødte vi C.G Rasmussen (Mr. Leitra) nu 79 år og stadig med på velomobil touring, lidt senere Thor(Orca E-assist), begge aftalte vi om at mødes med lidt senere i Varberg, men vi kom måske ikke samme vej ind igennem byen, vi “overså” en mindre vej og tog den 4 sporet vej ind til Varberg,, nu var vi jo oppe i fart.
Vi fandt en tank, og fik noget at spise, ved bord og bænk i skygge under tankstationens store skilt. Mens vi spiste kom en taxichauffør hen og satte sig. Det endte med en samtale på højt plan om universet, kosmos og en fremdriftsmetode han havde i tankerne til cykler. Meget internesart samtale, som dog sluttede dag han blev kladt over radio til en kunde. Vi skulle også videre, men det have være interessant at høre om hans ideer og jeg tror han tænker meget over tingene mens han køre taxi. Lidt som når man cykler i velomobil, der er masser af tid til at filosofere.
Halmstad blev nået, pakket ud og telt sat op..
…badet taget og her var der spise sted og butik…
Det fleste var ankommet. Her ses Per og Thor´s “kæmpe” telte. De brokkede sig lidt over størrelsen, noget med at for at vende sig måtte de ud af teltet 🙂
Campingpladsen havde et slags “orienterings konkurrence” og ruten var lige forbi vores lejr, så vi havde mange der kom forbi og så på velomobilerne og stillede spørgsmål. Som på de andre campingpladser var der altid en imellem “publikum” der havde set os mens vi kørte ud på ruten et sted , og de var forbavset over at vi allerede var kommet så langt.
Per havde stadig lidt problemer med kæden.
Jeg fik en sms fra Peter; De ville være i Halmstad omkring klokken 24.00 med en køreklar Quest på taget..
Så da tiden nærmede sig gik jeg op for at modtage ham
Netop ankommet til Halmstad, har en glad Peter fået sin repareret Quest ned fra taget. Meget taknemlig over den service velomobilcenter.dk. og André har ydet.
Peter fik sat teltet op, og det var sovetid
André havde omkring 300 kilometer hjem, til Ganløse før han kunne sove, dagen efter ventede en hård aften og lang nat, det vidste han dog ikke på det tidpunkt. Det er en anden historie.
Billeder som Slideshow: