Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 10

Kun 9 procent :-)
This entry is part 10 of 15 in the series Velomobil turen til Frankrig Tur-Retur

Dagens rute var et stykke fra Laon, en by der blev besøgt under Eurotour 2013 dag 10 en flot by, der ligger på en bakke, så den kan ses langt fra. Der er en flot katedral i byen

Laon i Frankrig på bakken
Laon i Frankrig på bakken

Denne gang besøgte jeg ikke byen, men kørte forbi ude på det flade stykke…

Men jeg skal lige love for at dagens rute ikke var flad. 1717 meters højdeforøgelse kunne godt mærkes, selvfølge var det også ned af bakke igen, men det går jo så hurtigt, at det ikke mærkes som om man køre længe nedad. Nåede oppe på 93 km/t et sted 🙂

At forcere alle de stigninger, krævede væske, ligesom de andre dage og steder er der ikke butikker eller café langs ruten, gennem en by ser jeg en mand, der er ved at gøre klar til at male.

Stop for at finde vand
Stop for at finde vand

Spørger ham om hvor der ligger forretninger med mulighed for at købe drikkevare. Ikke i nærheden, var det nedslående svar, men han peger på et rør med en vandhane der stak op af jorden 50 meter henne af vejen, og fortalte at der kunne jeg få alt det vand jeg kunne drikke og slæbe. Det var byens offentlige vandhane.

Vi fik en lille snak sammen. Det viste sig, at de lige var kommet hjem fra ferie i Danmark, de havde venner der boede i Skælskør, så de var ofte på besøg i Danmark. Lidt sjovt, at den eneste man ser og møder i en lille by i Frankrig, har relationer til Danmark.

Camelbak var fyldt op, så videre op og ned af bakkerne, nærmede mig langsomt grænsen til Belgien

Gammel bunker nær grænsen til Belgien
Gammel bunker nær grænsen til Belgien

På samme måde, da jeg kørte ned til Paris og ind i Frankrig, bare denne gang var det Belgien, gik der lidt inden jeg opdagede, at jeg nu var i Belgien.

Igen en dag med blå himmel. I Belgien
Igen en dag med blå himmel. I Belgien

Fandt en restaurant, der lå lidt alene på vejen, jeg var på det tidspunkt den eneste der spiste der, men der var flere borde der var reserveret, så sikkert velbesøgt, nu var det også tidligt aftensmad, hvis man ser det udfra hvornår belgier og franskmænd spiser aftensmad. Jeg fik noget at spise, blev mæt. Har fuldstændig svedt ud hvad jeg fik at spise der, men hovedsagen var at jeg var mæt og tilfreds 🙂

Kursen var mod Chimay, hvor de brygger de gode og stærke øl, jeg følte ikke, et behov for at stoppe, og smage på de stærke øl, da jeg kørte igennem Chimay. Jeg kender smagen og virkningen, så jeg fortsatte videre 🙂

Mens jeg “kæmpede” mig op ad en af bakkerne, var der et fly hvor der hoppede mange ud i faldskærm, så de små pletter på billedet er ikke insekter på linsen. Et flot syn

En masse der hoppede ud i faldskærm
En masse der hoppede ud i faldskærm

Det blev til en del flere bakker, men de var “kun” på 9 % , det sjove ved det var at de også var 9-10% nedad 🙂

Kun 9 procent :-)
Kun 9 procent 🙂

Det var sjovt , at se folks reaktion når jeg enten kørte foran eller bagved dem med 80-90 km/t, jeg tror der blev filmet og taget en del billeder af Strada, underligt nok glemte jeg selv at filme, havde ellers nok af strøm på begge kamera

Da jeg på et tidspunkt var i en af “dalene”, var der en café, hvor jeg fik en kop kaffe, overfor var der restaurant, og hotel. Så efter kaffen gik jeg over for at spørge om de havde et ledigt værelse, det havde de, men når jeg nu kom så sent, var det ikke muligt at få det. Lidt underligt, der sad stadig folk udenfor og spiste, nu bruger jeg ikke et hotel værelse til at sidde og glo i, men til at sove i. Prisen og indtjeningen er jo den samme uanset om jeg var der klokken 12.00 eller 21.00. Men sådan så de ikke på det. Så op ad næste bakke og videre ud i aften

Det var ved at blive mørkt, mens jeg køre igennem en af de utallige byer i Belgien, sommetider kan det i visse områder, føles som om det er en stor by. Jeg kunne høre der var en koncert i gang et sted, lyden af den kunne jeg høre over en meget lang distance. På et tidspunkt, høre jeg en bil der ligger afsted med hvinende dæk, hvorefter den bremser hårdt op ved siden af mig. Føreren af bilen, læner sig ind over sin kæreste, siger til mig: “Du er godt klar over, at det er meget farligt det der”  Hans attitude gør, at jeg bare ikke kan svare på en venlig og som  normalt med at forklare, så kigger ham direkte i øjnene svare ham: “Ja, det er meget farligt, så længe du er på vejen og køre bil, for det har du åbenbart ikke evner til”  Hans kæreste skjuler et smil, mens han hurtigt lukker vinduet og racer afsted. Der er mange unge i biler, i det område, så jeg formoder de havde været til koncerten. Et andet ungt par kom op på siden af mig et stykke tid efter, her var det pigen der kørte, fornuftigt da den unge mand så ud til at have fået et par Chimay eller 10, men de var ganske høflige og spurgte hvad det dog var jeg kørte. Så de fik den venlige og store forklaring, hvorefter de ønskede mig forsat god tur.

Jeg er aldrig bange eller nervøs på mine lange cykelture, jeg har både det brune og sorte bælte, har endda også engang haft et par lyserøde seler 🙂 . De fleste ubehagelige situationer kan ofte afværges med humor eller eller en bestemt tone. Ordsproget,  “man må hyle som de ulve, man er i blandt” er ikke helt ved siden af engang i mellem. Dog løb det mig koldt ned af ryggen, da jeg nær Sambreville kørte ned af en bakke i en by, klokken var omkring 01.00 og der var tomt i gaden, pludselig lyder der 2 hurtige salver fra en maskinpistol gennem luften, jeg kan sagtens høre forskel på et automatvåben og en sømpistol, tidpunktet taget i betragtning var det næppe en sømpistol. Så det kan nok være adrenalinen kom frem og Strada fik raketfart. Kort efter kom der 3 politikøretøjer med blink og udrykning, så mon ikke jeg kunne udelukke håndværkeren med sømpistol.

Sådan en oplevelse gør jo at man bliver vågen, så fortsatte et stykke vej. Ingen hotel, så det blev til et par timers søvn i Strada…

Fortsættes…