For dem der ikke ved det, så bor jeg i Nordjylland, også kaldet “Lysets Land”, hvilket er sandt om sommeren, ikke meget mørke, korte nætter…
….det er skønt at cykle på alle tider af døgnet(billedet ovenover er dog taget fra en bil). Når de mørke vintermåneder er over (December og Januar) er det ikke så mørkt som der bliver postuleret på den årstid, aftensol i februar…
..og måneskin i marts…
Men det er nu sommeren der er bedst, der forventer jeg at der er varme, at kunne nyde solens varme stråler, men efter en god start med varme og masser af sol de første dage i juni er det dråber fra himmelen, der komme i byger der brat slukker slukker lyset, når man tager hjemmefra i solskin med hundene ender det 10 min efter med at der kigges langt efter solen…
… og pludselig åbner skyerne for slusen, så tempo hjemover bliver i galop for ikke at blive gennemblødt, hvilket alligevel ikke kan undgås.
På samme måde er det når der cykles på “almindelig” cykel…
…der køres afsted i det smukkeste solskin, når man så har nået en distance, dukker de grå skyer sporadisk op ude i horisonten, enten i en større formation eller enkeltvis, men det passer altid med at de skal “lade vandet” lige netop det sted hvor jeg befinder mig.
Så det ender med våde sko og bukser…
…egentlig er der ikke noget nyt i dette, at man kan risikere at blive våd i det lunefulde danske sommervejr, der er dog en undtagelse…
…når der cykles i velomobil er der ingen våde bukser eller våde sko. Selvfølgelig er det dejligst at cykle i solskin…
..men der er en stor forskel, på at cykle 200-300 km i regn, og derefter at stå tørskoet ud. I de år jeg har cyklet velomobil har jeg egentlig ikke lagt så meget mærke til om sommeren har været regnfuld eller masser af sol. I år er det også kun fordi jeg cykler en del med min Gazelle “Dog Bike” jeg er bliver våd, derfor konstatere derved husker juni som en delvis regnfuld måned.
Når det endelig det så er godt vejr, kan jeg kigge langt efter velomobilen i garagen, da sønnen har “taget” den 🙂
Så sandheden er …
… for i Strada har jeg ikke haft våde bukser, men jeg har uden tvivl meget bleg-hvide lår 🙂
Vi ses derude…enten med våde bukser eller blege lår 🙂