Sådan oplevede jeg Paris-Brest-Paris 2015 5

Strada interesse
This entry is part 9 of 11 in the series Paris-Brest-Paris 2015

Afsnit 5

Vi var næsten lige kommet afsted fra Carhaix (km 697), knapt nok blevet varme igen, før der var hemmelig kontrol i Mael-Carhaix (km 708) klokken var blevet 20.00, der havde været en byge på det lille stykke, og smådryppede stadig lidt, så valgte at blive og tage en ekstra kop kaffe eller 2.

Poul kørte videre, da han havde overnatning ved næste kontrol som var Loudeac (km 780) hvortil jeg kørte i tørvejr, det blev også til et ekstra stop på vejen dertil, ved endnu en af de små steder som venlige folk havde sat op. Fik en dejlig kold øl, hold da op hvor smagte den godt

Merci beaucoup!
Merci beaucoup!

Ankom til Loudeac klokken 00.40, det var 30 min efter Poul, som var gået i telt og sove. Det var gået hen og blevet onsdag. Så sad og snakkede med dem der var vågen nok til det, kantinen lignede dog mest en sovesal , så man skulle passe på hvor man satte fødderne :-).

Valgte at tage et bad, måske også på tide, da det kun havde været etagevask indtil nu, derefter et hjørne med en stikkontakt, så kunne jeg lade telefonen op mens jeg blundede lidt. Hvor lang tid jeg var i Loudeac har jeg ikke nogen fornemmelse eller erindring om, men det må have været et sted mellem 2-3 timer.

Jeg kørte videre ud i mørket, helt mørkt var det dog ikke for igen var der mange cyklelygter på vejene. Langsomt men sikkert blev det lysere, og selvom der var lidt morgenskyer begyndte solen at trænge igennem

PBP 2015 Onsdag morgensol
PBP 2015 Onsdag morgensol

Forinden var det morgenmad hos bageren 3 x pain chokolate og 3 croissanter og 2 store kopper kaffe på café overfor

PBP 2015 Morgenmad igen
PBP 2015 Morgenmad igen

Tinteniac (km 865) blev nået onsdag klokken 09:17 og kørte derfra igen omkring klokken 10.00, da jeg nu kunne se at tiden løb stærkt der var kun cirka 22 timer til, at jeg skulle være i Paris, hvis jeg ville komme inden for tidsrammen

PBP 2015 Kontrol Tinteniac
PBP 2015 Kontrol Tinteniac

Men uanset hvor meget eller lidt tid der er skal der altid være tid til mad og tobak 🙂 Som så mange andre droppede jeg ind på denne lille café , hvor de have en lille og god 3 retters PBP menu, selvfølgelig med pasta som hovedret, kaffe og dessert…forretten har jeg glemt hvad var 🙂

PBP 2015 Lille café God mad
PBP 2015 Lille café God mad

Mens jeg sad der så jeg en besked fra Poul, han var ankommet til Tinteniac klokken 11.33 og her måtte han kaste håndklædet i ringen, hans knæ voldte ham for store problemer, oveni det var han træt. Og med tanke på den nat hvor han “sejlede” rundt, var det en fornuftig beslutning han tog, for en nat mere med med smertefuldt knæ og træthed kunne være farligt, ikke kun for ham, men også for andre. Klog beslutning, Poul!  Han tog så toget tilbage til Paris efter hans bil, Milan blev passet af en flink fransk familie indtil han kom tilbage efter den.

Det var en fordel at spise der, så behøvede jeg ikke stå så lang tid i kø, da jeg kun behøvede at købe nogle sandwichs i  Fougeres (km 920) hvor jeg ankom til klokken 14:05

PBP 2015 Kontrol Fougeres 920 km
PBP 2015 Kontrol Fougeres 920 km

Så efter 40 min var jeg klar igen, efter en times cykling måtte jeg ud at strække benene,og have kølet fødderne efter en længere bakke, og et eller andet skule jeg lave så tog nogle bileder af dem der cyklede forbi

Fødder nedkølet og klar igen, til endnu en bakke…

PBP 2015 Endnu en bakke
PBP 2015 Endnu en bakke

Det varede dog ikke længe før den berømte postkort for Crepe (pandekager) bod dukker op i La Tanniere, det er et must visit i hvert fald som første gangs PBP. Man lover at sende et postkort, når man får deres crepe og kaffe. Og man skal holde hvad man lover, jeg havde dog forlist adressen da jeg nåede helt hjem, heldigvis fik jeg den af min franske Randoneurs ven Alain Caron, hvis du har fået crepe der og glemt hvor du skal sende postkortet hen er adressen her: Paul ROGUE – 16 rue de Bretagne – La Tannière – 53220 SAINT BERTHEVIN-la-TANNIERE – France

Merci, pour les crêpes. Ils goûtaient merveilleux!
Merci, pour les crêpes. Ils goûtaient merveilleux!

De mange postkort

Postkort crepe boden
De mange Postkort crepes boden

De lokale er mere interesseret i Strada 🙂

Strada interesse
Strada interesse

Selvom jeg kunne have blevet og spist stakkevis af Crepes, måtte jeg videre.

I Villaines (km 1008) blev der stemplet 19:55 og totaltid 74:39

Det betød 2 kontroller endnu og en mørk nat inden målet….

Fortsættes…