I en velomobil, er der ikke noget der hedder at sæsonen er slut, da der (næsten) kan cykles i hele året. Her i slutningen af 2016 har jeg rundet de 60.000 kilometer siden 1 januar 2013, min søn har derudover cyklet 3000 kilometer i Strada i 2016.
Så er Strada ved at være færdig? Nej, langt fra! Den køre ligeså godt som da den var ny. Men der er blevet cyklet langt mindre end de andre år, det har ikke været mindre lyst til at cykle i Strada, men det er simpelthen et par “motor dele” der har været ved at være færdig, nærmere bestemt knæene
Smerten i de gamle knæskader har gjort det umuligt at cykle længere ture, maximum var 50 kilometer ud og så 50 km hjem i 2016, ofte har det også betydet at jeg har måtte lade Strada stå i flere dage uden at cykle. Året startede ellers fint, da jeg i et forsøg på at spare på knæene fik installeret E-assist i Strada, så i starten af foråret virkede det som om at knæene var fit for fight, så E-assist blev afmonteret, også fordi det ikke var egnet til lange ture, fordi jeg så var afhængig af at få ladet strøm på.
Men der kom ikke rigtig gang i de knæ, lidt naivt begyndte jeg at se mig om efter en anden velomobil model, prøvede blandt andet en DF XL…
…fantastisk og let velomobil, desuden købte jeg 2 “aflastnings cykler” en HP speedmachine til at træne lidt i bakker, da den var letter end Strada og en Gazelle Cabby(doggybike) til at cykle langsomme ture med hundene.
Men uanset hvor mange cykler eller velomobiler jeg er der kun 2 knæ. men heldigvis begyndte min ene søn at interessere sig for velomobil(Strada), det passede meget fint, da han sejler på Nordsøen og er ude 1 måned og hjemme 1 måned, så kunne han køre i Strada ….
og jeg kunne “slappe af” på Speedmachine…
…eller cykle sammen med hundene…
Men jeg manglede stadig de lange ture og oplevelserne, jeg havde tænkt på at smide Strada på taget af Matrix og så køre afsted til nye områder for at cykle kortere ture der, det krævede en ændring af mit system med Strada på taget, da det er umuligt at være alene om at få Strada op og ned fra taget …
…så det blev ikke til noget.
Jeg overvejede en Mc-Scooter, til at køre ud og opleve i hvileperioderne, at køre rundt på de små veje med Matrix(bilen) gav ikke meget oplevelse, der manglede luft, og at hænge med hovedet ud af vinduet ville nok ikke være så smart 🙂
Havde fine ture til Göteborg og DM i Liggecykel, sommer blev til efterår, uden jeg havde været afsted på lange ture, men jeg er den fødte optimist, jeg er helt sikkert ikke færdig som velonaut! Jeg skal da køre Super Brevet Scandinavia næste år(for forhåbentlig en plads), og der er jo også Paris-Brest-Paris i 2019 plus alle de mange andre ture jeg har i tankerne.
Det gælder om, at være positiv. En af de ting der giver mig positiv energi, er oplevelser, og da jeg skal spare lidt på knæene, de skulle jo gerne kunne holde til de næste 100.000 kilometer på cykel, har jeg her sent på året tilført min “stald” endnu en cykel, ja og det er en motoriseret cykel. Et pudsigt sammenfald, da jeg prøvekørte motorcykel, havde den netop rundet de 60.000 kilometer
Selvom Strada står i baggrunden er det ikke min intention at blive fuldtids motorcykelist, jeg tror godt man kan være begge dele, det ene udelukker ikke det andet, jeg er stadig velonaut af guds nåde, og det bliver jeg ved med at være.
Det værste for mig er, at have gjort madpakke, drikkedunke og baggage klar aften før til en længere tur, og så stå om morgen med knæ der ikke vil cykle, så er det skønt at alligevel at kunne tage afsted på oplevelser.
Og på denne Xj600 er jeg sikker på at få vind, og jeg må indrømme, og det er endda uden skam, jeg smiler inde bag hjelmen når jeg køre på den.
Jeg er sikker på, at jeg nok skal få glæde af denne Yamaha(læs evt. om den her: xj600.deemaac.dk/ næste år, nu skal der lige en gang polering med knofedt i vintermånederne, for det er ikke et vinterkøretøj ligesom en velomobil 🙂
Vi ses derude, stadig i Strada 🙂