Afsnit 9
Da jeg kom over mållinjen i Paris-Brest-Paris 2015 torsdag formiddag, havde jeg således næsten én hel hviledag, og en hel nats søvn inden hjemturen.
Strada fik sig også en god plads at parkere ved hotellet, den havde fortjent den fine plads.
Heldigvis havde jeg ikke alt bagagen med mens jeg kørte PBP, og nu var Strada blevet lidt lettere da jeg ikke havde teltet med mere.
Klar fredag formiddag til at køre over og sige farvel til dem der skulle med bussen hjem
Dennis(deltog i Paris-Brest-Paris)fra Filippinerne var interesseret i Strada, vi fik en snak om velomobil, PBP. Flink fyr.
En kort tur på 200 meter over til det andet hotel, og se på busholdet pakkede og sludre lidt. Billedet nedenunder er dog fra da de ankom om lørdagen inden PBP.
Det ville have været lettere og fristende, hvis Strada kunne have stået oven på cykeltrailer, men jeg var hverken øm eller træt, og jeg så frem til cykelturen hjem.
Jeg tog en beslutning, om at beholde mine F-Lite dæk på foran, de havde klaret PBP uden punkteringer, de er også en smule lettere, ruller også en lille smule bedre i tørvejr, end mine Marathon Plus dæk , som jeg havde kørt med ned til Paris. Med hensyn til vægt kunne det være lige meget hvilke dæk jeg havde på, hvis jeg alligevel skulle have dem med i Strada. Men jeg fik Brian fra Nordjylland til at tage dem med i bussen, sammen med andre ting jeg mente jeg ikke ville få brug for. Det blev endda afleveret helt hjemme hos mig, dagen efter de var kommet hjem med bussen. Tak for det Brian! Det var lige 2-3 kilo mindre at slæbe på hjemad, det kunne mærkes
Velomobil i Paris
Hvis man har stået og kigget på trafikken i Paris, kan det se kaotisk ud fra kanten af fortorvet, fra den vinkel kan det se ud som om alle er aggressive. Men det er slet ikke tilfældet, når man glider ud i trafikken er bilisterne i Paris meget hensynsfulde, selvom om fagter og tonelejet kan antyde noget andet. Det er en klar fordel, at kunne forstå sproget, især det at kunne fremsige et par undskyldende gloser og ligge ansigtet i uskyldige folder, mens der trækkes på skulderne. At kunne bruge armene til at vise din hensigt, er en fordel, og nej lad vær med at bruge en bestemt finger til, at vise din utilfreds med andres kørsel, så er det meget bedre, at smile eller undskylde i stedet, så slipper du for buler eller det der er værre.
Jeg har været flere gange i Paris, men dette var en meget speciel oplevelse. Jeg nød, at cykle gennem Paris, det var en anderledes måde at opleve byen på.
Afgang…
På de store boulevarder i Paris, var der egentlig ikke meget trafik
Jeg fik hjælp af 2 unge franske piger, da Hr. Garmin ikke var meget for at finde vejen op til broen og over på den anden side, det var så også den eneste gang jeg blev lidt “lost”. De 2 søde piger, blev lidt overrasket, at det var en cykel og mit svar på deres spørgsmål om hvorhen jeg skulle i min Strada. Det var dejligt at de kunne hjælpe mig på rette vej.
Eiffeltårnet dukke op ude foran, så hvis det gik galt igen, kunne jeg bare køre efter det. Det lykkes at komme derhen og tage et billed
Forbi Eiffeltårnet…og en af 2 skræmmende veje:
…efter 50 kilometer igennem Paris og forstæder var jeg ude på “landet”
Videre mod nord
Det havde taget en del tid, at komme igennem og ud af Paris, fra 12.00 til 17.00, men det var det værd. Vejene videre mod nord, var til at starte med fantastiske, men var ikke helt tilfreds med den vej Ride with GPS have valgt
Sådan en vej, som på billedet nedenunder burde ruten være på…
Som det ses på begge billeder ovenover , lige og lækker vej hvor den sorte runde “kugle” er, med bane for cykler.
Lækkert at stå og nyde solen ude på landet
Skræmmende vej
Det varede indtil jeg kom til det mest skræmmende stykke vej, fra at have været en bred 4 sporet vej med nødspor, hvor jeg kunne cykle op ad bakkerne, blev den meget smal, og bilerne måtte køre 110 km/t, der var mange lastbiler, var det for meget , bilisterne var der intet at udsætte på, de kørte udenom og var opmærksomme, men det krævede bare en enkelt der ikke var opmærksom og jeg ville enten blive ramt eller der ville ske en ulykke, det ville jeg ikke have til at ske, jeg måtte finde en anden vej, heldigvis var der en lille vej jeg kunne dreje ned ad, væk skulle jeg, om jeg så skulle løfte Strada.
Væk fra den vej
Her var Hr. Garmin ikke til meget hjælp, måske ikke Garmins skyld, men lige netop der var der ikke mange alternativer, så det blev lidt den ene vej, så den anden. og heldigvis på stille og rolige veje.
Det var godt at få pulsen lidt ned igen :-).
Garmin fandt en McD i Villers-Cotterêts
Jeg fandt tilbage på ruten. Flere gange denne dag, glemte jeg at starte GPS, når den havde været slukket, så der var nogle “jumps” mellem punkter, derfor var der også dele af af ruten der ikke slet ikke blev gemt
Var nu ude på landet igen , der var ikke nogen steder at overnatte på i nærheden, skulle have blevet i byen Villers-Cotterêts hvor der sikkert havde været et hotel, men nu var jeg på vej. Da jeg ikke længere havde mit telt, var der kun 1 mulighed, at sove for åben himmel i soveposen.
Med den varme der var, var det også det mest behagelige
Fortsættes…