Hundredevis af tilskuer, måske tusinder…opmuntrende tilråb…venlige mennesker langs vejen med vand,kage og crepe og sågar øl…dygtige frivillige ved kontrol, på vejene enten i bil eller mc…masse cyklende og flinke Randonneurs..varme…sved…lidt regn…men ingen blod eller tåre…men hårdt…. en masse træden i pedalerne…en oplevelse for livet. En stemning der kan være svært at beskrive, for det skal opleves, mærkes for at få en fornemmelse af hvad Paris-Brest-Paris er.
Det er helt sikkert, at jeg ikke kan gengive den stemning skriftligt men måske kan video nedenunder gengive lidt af det…
eller mine billeder…
Billeder PBP 2015 og Strada On Route
Men til gengæld kan jeg skrive om hvordan jeg oplevede mit første Paris-Brest-Paris.
Lad mig sige med det samme: Jeg kørte ikke om kap med eller mod uret. Jeg nød turen og stemningen lige til sidste minut, havde endda 20 min i overskud 🙂
Jeg havde kun 1 gang hvor jeg tænkte, jeg stopper ved næste kontrol, men den idé fandt jeg hurtig ud af ikke nyttede noget, for jeg havde allerede cyklet ned til Paris, og skulle cykle hjem, så det ville være nytteløst at droppe ud af Paris-Brest-Paris
Lørdag den 15-8-2015 Kontrol af cykel
Jeg kørte fra campingpladsen i Bois de Boulogne til hotellet, hvor jeg skulle mødes med de nordjyske audax + andre der var med bus ned til Paris. Der var tid til at spise morgenmad, da bussen kom lidt senere. Som det ses var der ikke plads til min Strada i den hænger
Jeg fik tildelt værelse og havde den ære at dele værelse med Lars Mogensen, en fantastisk flink og hyggelig personlighed.
Jeg fik alle mine sager på værelset, og gik og ventede på at det var tid til at cykle ned til kontrol af cykel kl. 15.00.
Jeg valgte at cykle der ned et godt stykke tid før, heldigvis var de ikke så striks med tiden, så kom hurtig igennem cykelkontrol, med Ok stemplet i papirene.
Da jeg parkerede , var der en masse der kom og spurgte til Strada, så i forvirringen lagde jeg ikke mærke til hvor jeg lagde mine papirer, så da jeg efter en masse trapper og op og ned stod foran de flinke folk der skulle se min udskrevne tilmeldings blanket, med ok stempel, stod jeg med en hotelreservation i hånden, rode det hele igennem…væk var den, tilbage til cykelkontrol, de fandt mig i deres papier og lavede et reserve dokument, nyt ok stempel, afsted den lange vej igen op og ned af trapper, hånden i lommen, og så dukker den originale tilmeldings blanket op. Op i køen igen, fik Brevet stempelkort, trøje og alt det andet. I den store Velodrome nationale blev der snakket på utallige sprog, men selv på de sprog jeg ikke forstod, kunne man høre det summede af spænding og forventninger.
Ud igen, mødte Poul, hans Milan og så en Strada DF
Tilbage til hotellet, snakke og hygge med de andre danske, svenske og andre nationaliteter der boede på hotellet senere mad på den asiatiske med “spis alt hvad du kan menu” og en god nats søvn.
Søndag 16-8-2015
Vågnede tidligt, så gik en tur i den skønne morgen. Solen var stået op, det så ud til at blive en perfekt dag. Det var dagen, der var dog stadig 12 timer til jeg skulle starte klokken 17.15, lang tid at drysse rundt, men egentlig gik tiden hurtigt, især når det var i hyggeligt og godt selskab.
Jeg havde bestilt mad i Velodromen før start, så jeg regnede med, at det måtte være nok med at trille ned til dromen 3 timer før start, der var kun 2 km ned. Så kunne jeg spise og derefter gå rundt og se andre starte. Det er så det eneste sted jeg oplevede at arrangørerne svigtede, da jeg bevægede mig hen til buffet, kom jeg lige til indgangen, hvor der blev sagt stop. Der var ikke mere mad, så vi måtte vente lidt. Der blev sagt 15 min. jeg stod der forrest i køen i langt over 1 time, men fik da snakket med en finsk deltager, Mikko Makipaa som lige havde cyklet Transcontinental Race 2015 og kun havde 30 min til start da der blev åbnet igen ind til buffet….eller resterne af det, jeg måtte nøjes med tørre flûtes og en gang salat. Da jeg fik tygget mig igennem det lidt tørre måltid, var kvoten af hyggetid opbrugt, og jeg måtte faktisk skynde mig til starten.
Planen må opgives
Mens vi holdt og ventede på afgang, måtte jeg lave lidt om på mine pause planer, da det nu blev nødvendigt at holde ind og få mad ved mad og hvilestedet 140 kilometer ude på ruten, i stedet for, den oprindelige plan at fortsætte til 220 km og første kontrol og nå Brest efter 30 timer, og overnatte der, havde aftale med svenske Per (liggecykel), derefter køre langsommere tilbage mod Paris men det gik ikke som planlagt, første forhindrig var som skrevet den manglende mad, derved det ekstra ophold.
Fordi ved at undgå det første stop kunne jeg måske undgå, at ankomme til kontrollerne med de store flokke som er flot illustreret her af Jo Wood:
Afgang 17.15
Sikken en stemning der var ved starten, en oplevelse over alt forventning, tilskuer langs vejen ud af Paris med opmuntrende tilråb. Og på alle kontrolstederne var der klapsalver når man ankom og kørte. Merci beaucoup à tous!
Som det ses på video i toppen var det god vej og stykket til første stop Mortagne-au-Perche (Mad stop144 km) og første kontrol Villaines-la-Juhel (km 218.2) var velegnet til velomobil, med enkelte stigninger. Der snakkes en del ude på ruten, mens det er lyst, da det bliver mørkt er der en stilhed, der snakkes ikke meget, det er som om den første mørke kørsel har fået alle til, at sidde og tænke og fordøje starten, dog går snakken livligt ved første madstop, hvor der grines og er en livlig stemning. Fulgtes med Poul (Milan SL)
Her ved madstop Mortagne-au-Perche
Efter maden i Mortagne-au-Perche faker Poul træt, det skulle vise sig at blive til virkelighed senere
Vi holder egentlig et meget godt tempo, selv i mørket , der dog blev lyst op af hundredvis af cykellygter, er det til at overhale på denne etape, holder et par pauser undervejs…
omkring klokken 03.00 er vi i Villaines-la-Juhel sammen med en masse andre. Stemple, så mad og drikke…et ritual der gentages ved hver kontrol 🙂
Jeg ved egentlig ikke hvor længe vi opholdt os i Villaines, men datoen var allerede skiftet i løbet af natten, nu var det mandag den 17, sad og regnede på om det var muligt, at nå Brest inden det blev tirsdag….
Fortsættelse følger….