Selvom der havde været lidt skyer ude i horisonten dagen før, var dette også en varm nat. Vågnede tidligt til dette smukke syn af en Milan med solopgang som bagrund
Med den smukke udsigt, og varmen var det umuligt at sove videre. Bjørn havde dog løsningen på dette, men han har så også en fantastisk evne til at hurtigt at falde i søvn og sove når det skal være.
Der begyndte at blive liv i velomobil lejren, hvor de fleste ville op og se den smukke morgen, undtagen Bjørn, han snuppede lige en del ZZZ`er mere.
Det var et perfekt sted vi havde fået slået lejr
Men vi kunne jo ikke blive der, det var jo denne dag vi skulle være ved den officielle start på Eurotour 2014 i Oslo.
Inden vi kørte afsted, så vi færger ude på Fjorden, mon det havde været færgerne fra København og Kiel til Oslo, som de resterende velonauter skulle ankomme med.
Dagens Rute:
Det kom ikke som en overraskelse, at vi skulle køre op ad bakke for at komme væk fra Ramton camping, vi havde jo rullet på frihjul ned til den dagen før, men at det nu var så langt mente vi ikke, bjerget måtte have vokset i løbet af natten :-).
Video fra dagens tur:
Der blev trampet og sveden løb som små floder, vandet i dunkene svandt hurtigt, så med mellemrum måtte vi ind og tanke op, lige inden en optankning, havde jeg min anden og sidste punktering på hele turen. Bjørn mente stadig det var flintsten, jeg havde med hjemme fra. Det var måske værd at overveje, at eksportere alle de små flintsten vi har i Danmark til Norge, dog vil jeg ikke anbefale at smugle dem i dækkene.
Med alle de stejle bakker(bjerge), hvor vi nød udsigten..
..og de mange stop, havde fået tidsplanen til at skride lidt. Vi var en time bagefter, om det var derfor at Bjørn mente vi skulle dreje ind på motorvejen til Oslo, eller om det var fordi hans GPS var slået til bil og motorcykel, ved jeg ikke, dog blev bremserne blokeret, og flintstone hullerne taget i brug, og baglæns det gik.
Vi var så heldig, at møde en cykelrytter fra San Francisco, der kunne fortælle os den rigtige vej. Han tog til Norge for at træne hvert år. Desværre har jeg glemt navnet og hvad han trænede til, men flink fyr det var han (Update: Navnet var Aaron Se Alongride)
På rette spor var vi snart på Rådhuspladsen i Oslo, hvor de andre ventede, selvom vi var 1 time forsinket.
Mon Bjørn`s velomobil er blevet træt? Dog ikke.. han skulle justere kranklængden..
Da vi var forsinket, var der nogle der var kørt i forvejen, så alle deltagere er ikke med på gruppefotoet
Det var tid til at drage videre ud af Oslo, og havde bakkkerne været stejle og hårde om morgenen var de det dobbelte nu, ud og op ad Oslo ad en lang stigning, som de lokale bruger til at slå hinandens rekorder på turen op. Vi slog dog ikke nogle rekorder… måske lige rekorden i at drikke mest vand op..
Så det var godt at finde supermarkeder på toppen, især når der også var kørsel på små cykelstier ude i landskabet, hvor der ikke var noget at købe.
Det er jo noget anderledes end det flade Holland, så Peter stoppede ofte for at tage et billed…Der var også flot..især et trådhegn :-)…
…ikke altid på de nemmeste steder at komme igang igen, eller at køre uden om ham
Efter utallige bakker, op og ned var der en lang og stejl bakke der hev de sidste dråber vand ud af drikkedunken allerede halvejs oppe, så på toppen måtte der stoppes, og ingen havde vand i overskud. Heldigvis kom en mand springende ud fra et hus lige som vi stoppede, og spurgte om vi trængte ti koldt vand. Det fik vi og chokolade.
Det var dejligt at få tanket op, ny energi. Så kunne de bakker bare komme. Det gjorde de så også.
På de fleste veje var der ikke meget trafik, dog var der en del i byerne, og når vi nærmede os motorvejen og fra og til kørsler til denne. Et af disse steder havde vi en lille kø efter os, det var muligt at køre forbi os, men ofte ville folk tage et billed, så det så ud som om vi lavede køen. I modkørende retning kom en politibil forbi, og han kiggede på den måde at man ved han vender om, og ganske rigtigt varede det ikke længe før der var en politibil med blink og horn bag os. Det blev næsten til en politijagt, godt nok i slowmotion, da det jo var op ad bakke, og til dels fordi jeg ikke ville stoppe midt på vejen, men forsatte med Peter,Bjørn og en politibil med udrykning bagefter os, indtil jeg kunne dreje ind på en busholdeplads. Det har sikkert været et sjovt at se, desværre tænkte jeg ikke på at sætte kamera igang
Han spurgte hvor vi var på vej hen, og hvad det var vi kørte i. Det fortalte jeg ham, også at vi snart skulle dreje fra denne vej.
Nu var det så lige et problem, han skulle finde ud af hvorfor han havde stoppet os. Vi var cykler og cykler er tilladt, så han tænkte så det knagede.
Han lyste op, mente at Bjørn´s velomobil var for hvid(?), lidt underligt da Bjørn kørte med lys, og der er ellers nok der har set og taget billeder af den. Men for at hjælpe ham sagde jeg, at hvis nu vi lod den hvide velomobil køre imellem de orange, burde det problem være løst, og vi skulle jo snart dreje. Han kunne ikke gøre andet end at syntes det var en god ide, for der var ingen alternative veje, og vi kunne jo ikke male en velomobil i en anden farve.
En sjov oplevelse. Jeg er mest til den teori, at han egentlig ikke viste hvorfor han stoppede os..men en ubevidst nysgerrighed drev ham til det, og så måtte han jo finde på noget , da han jo have brugt både blink og horn.
Et par kilometer efter var al trafik nærmest forsvundet ned på motorvejen, så vi havde vejen for os selv igen, da vi drejede fra ved en rundkørsel holdt vi en lille pause. Imens vi holdt der, så vi John holde og kigge lidt forvirret på skiltene, så der blev piftet, men ingen reaktion, så jeg sprang i Strada og fik fat i ham, så var vi 4 velomobiler på stribe.
Der var ikke så langt til campingpladsen ved Glennetangen, men vi vidste der ikke var noget at spise eller butik. Vi kunne se en flok velomobiler, der holdt ved et supermarked, på modsatte side var der en pizzabar, hvor Halfdan også var ankommet. Det var hans første touring tur i Strada
Mens vi sad og spiste dukkede C.G. Rasmussen op i sin åbne Leitra.
Mætte cyklede vi det sidste stykke til Glennentangen feriecenter ad små og bakkede veje med en del stejle stigninger. Det vil sige dagen efter skulle vi samme vej tilbage..ad samme bakker..puha da..men det er en anden historie.
Vi fik en hyggelig aften, med velomobil snak og ture i vandet.
Billeder som slideshow: