Smuttur til Århus

Min yngste søn (19 år) som går på HF-søfart, var sidste år på togt med skoleskibet Danmark, en oplevelse han var meget glad for, især det a sejle med sejlskibe.

I år fik han tilbudt at sejle med som hjælper da Danmark skulle sejles til Århus fra Frederikshavn, for at være startskib i Tall Ship Race 2013.

Danmark afsejlede, de havde en fin tur til Århus. Jeg blev så noget forbavset, da han ringede og spurgte om han måtte låne til en fly billet hjem. Flybillet, Århus? Jeg havde sikkert lydt meget forvirret og underen. Han forklarede grinende, at de var blevet “Shanghajet” til at sejle med det svenske skib “Østindien faren Götheborg” fra Århus til Helsinki. Efter kort betænkningstid, fik han tilsagn om at låne til flyet, jeg er sikker på at han var taget med alligevel, for det var en tur man ikke lige bliver tilbudt hver dag.

De skulle afsejle fra Århus sammen med de mange andre sejlskibe fra Århus om søndagen. Lørdag formiddag ringede jeg til ham og spurgte om han manglede noget. Han svarede: “Ja, strømper”. Fint, dem cykler jeg ned med, sagde jeg i sjov. Han lød så glad, at jeg tænkte det kunne jeg jo godt gøre :-).

Så Strada og jeg satte kursen mod syd hen ad eftermiddagen, dog uden sejl, men med strømper i bagagen, vejret var fint, alligevel havde jeg taget Sinner Hooden på, varmt men man ved aldrig om det ville komme til at regne.

Turen til Århus:

Steffen havde vagt til kl. 3.00, så sludrede lidt med ham på havnen, indtil det blev til at finde overnatning. Vandrehjemmet havde lukket og slukket for længst, hotel ville jeg ikke på, ingen grund til at betale dyrt for at få timers søvn, så er det godt at have en lille app( Shelter) på mobilen der kan fortælle hvor der er primitive overnatningspladser, jeg havde sovepose med, men ikke telt, så det skulle være et Shelter. Pladsen, som lå omkring 5-6 kilometer fra havnen, blev fundet ad lidt omveje på små stier.

Shelter i Århus
Shelter i Århus

Solen stod op, det gjorde jeg også til fuglesang og dyrenes morgen ritualer, lækker måde at vågne på. Bager og morgenbrød og kaffe blev fundet, så var det ned til havnen igen.

Der var lidt stille på havnen, så fik tiden til at gå med at tage et par billeder og nyde morgensolen.

Danmark og Strada
Danmark og Strada

Skoleskibet Danmark er et meget smukt skib, fascinerende at se alle detaljerne og de smukke linjer.

Danmark og Strada Århus Havn.
Danmark og Strada Århus Havn.

Lige et billede mere

Strada koøje
Strada koøje 🙂

Udsynet fra Sinner Hood i Strada.

Der skulle klargøres før de kunne forlade Danmark og ¨skifte til Götheborg

Steffen og Jens i arbejde

Steffen og kammeraten Jens på Danmark
Steffen og Jens på Danmark

Da arbejdet var færdigt,var det tid for dem at skifte skib

Steffen på vej ombord på Gotheborg
Steffen på vej ombord på Gotheborg

Så var det ventetid igen, jeg ville blive for at se skibet afsejle.

Nu er Strada ikke en cykel der ses hver dag, så der var mange henne at kigge og spørge til den. Der var dog nogle der ikke helt forstod at det var min, men regnede med at det var “allemands eje” så selvom den stod med taget på, ville de til at tage det af og pille, til sidst var jeg temmelig irriteret over at de personer der ikke kunne holde fingrene for sig selv. Jeg var velvillig til at fortælle og tage “låget” af , vise hvordan den fungerede, men der var lige den brøkdel der ikke fattede at det var min, ikke en offentlig ejendom, de tillod sig endda at blive fornærmet når jeg bad dem holde fingrene væk. Heldigvis var det de i undertal, så de kunne ikke ødelægge den gode oplevelse, det var at stå og se de unge mennesker gøre skibene klar til afgang.

Klar til afgang
Klar til afgang

Og hvilken storslået afgang, da Götheborg afsejlede affyrede den sin kanoner en snes gange. Sikken nogle brag, det så godt ud

Kanonerne klar til affyring
Kanonerne klar til affyring

Det var så ikke lige ud i menneskemængden af de affyrede kanonerne, men da de var kommet ud i havnen :-).

Ikke nok med at svenskerne havde kapret min søn, efter 3 timer sang han allerede svensk 🙂

Det var et fantastisk vue, at se alle de skibe sejle ud af Århus og forbi. Vi ses, min dreng, god vind!

Sejlskibe i massevis
Sejlskibe i massevis

Det var tid til at vende snuden mod nord igen, varmt var det at køre ud af og op ad bakkerne ved Århus, der var over 30 grader inde i Strada, men efterhånden faldt temperaturen inde til 19 grader, så kunne der trædes lidt mere i pedalerne.

Hjem fra Århus


Tempoet mellem bakkerne var højt, til tider lå den på 45-60 km/t ud af flad vej indtil næste bakke.

Igen en mindeværdig velomobiltur.

Vi ses derude, nu er det snart afgang til Eurotour2013

God vind, helst medvind 🙂