På dagens lille indkøbstur…
Det er ikke hver dag, Strada holder mellem 2 Tesla….
…men det er det muligt, hvis begge Tesla holder på deres “arbejdsplads” Nordtronic (LED belysning)i Frederikshavn 🙂
Da jeg finder en Tesla interessant, måtte jeg lige ind og spørge om jeg måtte tage nogle billeder af de 2 Tesla sammen med Strada. Det måtte jeg gerne, måske skulle jeg også have spurgt om vi ikke lige skulle bytte i weekenden 🙂
En Tesla og Strada har ikke meget til sammenligning, eneste er måske, at de begge køre cirka 300-350 kilometer på en opladning, men hvor en Tesla kan køre videre efter en times opladning, tager det lidt mere tid at oplade “motor” i Strada, omtrent 4-8 timers søvn, foruden en anselig mængde mad og vædske
Tesla Vs Strada 🙂
Rækkevidde på 1 opladning:
Tesla: Estimeret 300-350 km
Strada: 300-350 Km
0-100 km/t
Tesla : 0 til 100 km/t på 2,7 sekunder.(Afhængig af hvilken model)
Strada: 0 til 100 km/t Tid 2-10 min 🙂 Umuligt på flad vej, men er muligt ned ad bakke, hvis man kan finde én der er lang nok 🙂
Pris:
Tesla:
kr. 700.000 – kr. 1.820.000
Strada: Du kan få 10 stk for samme pris som den billigste Tesla 🙂
Hestekræfter
Hmm, så stopper vi med at sammenligne 🙂
Hvis man nu kunne få E-Assist til cykel(velomobiler) der havde samme rækkevidde og korte opladnings tid som en Tesla, så ville en lange dags ture i de Norske fjelde være inden for rækkevidde.
En velomobil kan prøves, bestilles hos Velomobilcenter.dk
En eller 2 Tesla kan prøves, bestilles hos Tesla
Tesla…Strada…Tesla