Afsnit 2
Solen kom langsomt frem på denne mandag morgen, da vi ankom til kontrollen ved Fougeres (km 306) klokken 08.40 var der allerede en ganske god varme, selvom natten ikke havde været kold, var det rart at få lidt solvarme på kroppen efter stempling og mad. Efter Villaines havde vi fået en forsmag på de ialt 10000-12000 højdemeter der ville være på hele PBP, i mørket var det ikke til at udnytte momentet ned af bakke for at komme komme op ad næste, da der på de små veje ikke var meget plads til at overhale, især ikke når der ofte lå 3-5 cyklister ved siden af hinanden, tillige var det var svært at vurdere vejens forløb. Så det var ned i bunden, laaangsomt op.Det betød, at Pouls ene knæ trængte til varme, han havde lidt ondt i det, jeg havde ikke mere ondt end jeg plejer(gamle knæskader)
Vi var stadig ved godt humør og kunne lave sjov
Jeg kunne se den store viser på uret tage en eller 2 omgange og egentlig brugte vi for meget tid på kontrol og spise stederne, men var på det tidspunkt ikke bekymret over det, der var masser af tid. Men nu hvor jeg kigger tilbage, ser tiderne er det mange timer der er blevet brugt der. 15 kontrolsteder + madsteder, oveni de steder hvor jeg holdt og fik kaffe løber hurtigt et godt stykke over 15 timer hvor der ikke cykles, men det var nu hyggeligt, så jeg kan ikke sige det har været spildt tid.
Spiste sammen med Svend og Jørgen, nu var vi kommet ud over den normale dagrytme, så om menuen var morgenmad eller aftensmad, var ligegyldigt, bare der var noget mad :-).
Afsted fra Fougeres mod Tinteniac, igen ned af bakke og sneglefart op, det var heldigvis lyst, derfor var overhaling var nemmere ned af bakke, dog blev jeg overhalet igen op ad de lange bakker. I Tinteniac (km 361) stemples der ind klokken 12:44, hele 4 timer efter Fougeres, hvis man ikke ved det, var der kun 55 km mellem de 2 kontrolsteder. Vi havde hygget os lige i overkanten i Fougeres, men der skal jo også smiles til fotografen undervejs, der dog denne gang var gemt på den anden side 🙂
Ved kontrollen i Titeniac(361 km) begyndte man at se de første trætte ansigter…
Efter det sædvanlige kontrol ritual var overstået, og en snak med tilskuere der var interesseret i Strada var det videre mod Loudeac…
…dog var der lige en pause ved mad stoppet i Quedillac. Afsted igen, Jeg mødte svenske Per, den svenske liggecyklist jeg skulle dele værelse med i Brest ifølge den oprindelige plan, og på dette tidspunkt så det også ud til at jeg ville nå til Brest i løbet af den kommende nat. Han var punkteret, men ved godt mod og regnede med at være i Brest klokken 01.00. Efter en lille samtale var jeg optimistisk og sagde jeg vi ses i Brest kl 01.00
Poul var kørt afsted, han var et lille stykke foran, så hans Milan stå uden for en landevejs café, jeg stoppede også. Inde sad poul og så godt brugt ud, men der var heldigvis ikke langt til Loudeac (km 446) som blev nået klokken 17:55:57 ,hvor skulle Poul sove, han havde hjemmefra tilkøbt en “sovepakke” ved dette kontrolsted, vores veje skiltes lige inden kontrollen, jeg havde fravalgt denne mulighed, det var min intention at tage en lille lur ude i solen, men jeg var ikke træt nok til at falde hen med alle de mennesker der var, så efter maden kørte jeg et stykke og kørte ind til siden for at tage en time…
Efter en time blev jeg vækket af en sms….
Fortsættes…