Kolde fødder

Store fødder på jorden
This entry is part 18 of 36 in the series Erfaringer

Nu er det ikke at få “kolde fødder” ved alteret, jeg lige tænker på, men bogstaveligt talt kolde fødder, jeg tror alle har oplevet , at have kolde fødder, det er ikke særlig rart.

Jeg mindes de gange, hvor jeg som knægt kom hjem med fødder der var stivfrossen, efter timevis af leg i sneen, for hvorfor gå hjem når jeg havde det sjovt. Men har heller ikke glemt den smerte det gav, når fødderne langsomt fik varmen igen.

Når man har det sjovt er det irriterende, at cykle hjem eller afkorte turen fordi fødderne er kolde.

Korte kolde fakta

Hvorfor kolde fødder?

Hvis der ikke ligger sygdom til grund, er det kroppens naturlige reaktion på kulde, først at mindske blodforsyningen til fødder, tæer og fingre, fordi de groft beskrevet ikke er nødvendige for at holde dig i live, så for at sikre mindst muligt blod afkøles, derved holder vitale dele af kroppen varmen

Hvad kan du gøre?

Da fødderne (og fingerne) ikke har så mange muskler til at generere varme, gælder det om, ofte at bevæge dem. Sørg for at resten af kroppen har det varmt og tørt. Tøj der passer til vejret. Det er først når der er “overskud” af varme, at det sendes ud til til de ydre dele.

Velomobil og kolde fødder

Generelt

Kør velomobil, så undgår du det, er ligeså så usandfærdigt, som at påstå du aldrig sveder i en velomobil. Du kan komme til at fryse og svede i en velomobil, endog begge dele samtidigt.

Men ved at du sidder inde, beskyttet fra den direkte påvirkning af vind og kulde, vare det meget længere før du begynder at mærke kulden bevæge sig ned til fødderne. Hvis du ikke køre med kåbe,skum dæksel, visir eller andet der dækker for vinden og kulden så dette undgås på hovedet og overkroppen, bliver du selvfølgelig hurtigere afkølet.

Min erfaring

I Strada har jeg oplevet det, nogle gange på meget lange ture, som  hjem fra Sjælland i vintermånederne, det sker på de sidste 20-30 km, årsagen er helt sikkert at der har været ikke mere energi til at producere varmen, jeg vil bare hjem så stopper ikke for at spise noget og reservelageret er tømt.

Den første vinter havde jeg også kolde fødder på kortere ture, fordi jeg ikke tænkte mig om. Manglende erfaring og tanken har sikkert været det ikke var nødvendigt at have varmere tøj på, eller en ekstra trøje med til at skifte.

Men jeg er da blevet klogere….

Hvordan undgår jeg kolde fødder.

Jeg må tilstå, at jeg ikke kan undgå det helt, men har reduceret det så det er sjældent og til at leve med, og som bekendt dør man ikke af kolde fødder, selvom det føles sådan.

Løsningen er i hvert ikke store vinterstøvler..

Store fødder på jorden
Store fødder på jorden

Selvfølgelig, de er varme i timevis på en vandretur, men størrelsen gør at de er totalt uegnet i en velomobil..

Vinter støvler er No go vinterstøvler
No go i velomobil

For at tage det øverste billed, måtte jeg sætte støvlerne op nedefra, da jeg ikke kunne få dem ned igennem fodhullerne i Strada :-).

Netop fodhullerne kan bidrage væsentligt til køling af fødder, da vinden suges op forbi på vejen gennem kabinen igennem dem, næsten som skorstens effekten. Det er jo perfekt køling i varme, især om sommeren. Det ville være nærliggende at lukke de huller om vinteren, men det giver så et problem med fugt. Hvis der bliver for fugtigt inde i Strada afkøles kroppen hurtigere, og du vil alligevel ende med kolde fødder. Jeg har også hørt fra andre velonauter, at selvom deres velomobiler er bygget uden huller til fødderne har de også oplevet kolde fødder. Så jeg har fravalgt den mulighed.

Min løsning har været sko jeg kan bevæge tæerne i, der ikke strammer, men hellere ikke for løse, der er plads til tykkere sokker der kan holde på varmen, derudover har jeg altid  ekstra sokker og trøje med til at skifte når jeg bliver for fugtig. Jeg sørger også for, at have noget spiseligt med i tasken, så der er noget energi til at producere varme.

Det er ikke vinter mtb sko, men der er færre ventilations huller end dem jeg bruger om sommeren

Vinter mtb sko
“Vinter” mtb sko

I julegave fik jeg et par dejlige strømper, som jeg ikke har prøvet før, så måske bliver det dem fremover. Nu har det godt nok ikke være den koldeste vinter til at teste “varmt tøj”, men er blevet glad for det mærke.

Tynd Merino uld sok
Tynd Merino uld sokker

De er fra Gripgrab.com, hvor der kan findes flere varmere sokker.

Jeg har prøvet overtræk,  ikke fra Gripgrap, men de var mest beregnet til at beskytte mod skoene mod vand, hvilket ikke er nødvendigt i en velomobil.

Hvis vi nu havde fået en rigtig kold vinter med minus 5-15 grader  ville jeg have overvejet at have stak Heat Pax, med i tasken, som er varmeafgivende indlæg til sko, handsker og krop. Prisen er ikke afskrækkende cirka 13 kroner for 5 timers varme i sko er vel rimeligt

Her i de kolde måneder har jeg også skiftet ventisit sædet ud med et fåreskind, det holder ryggen varm og mere fugtfri.

Ulv i fåreklæder
Ulv i fåreklæder

Det kan virke som en simpel løsning, men i mit tilfælde har det hjulpet. Ofte kan man cykle længe og langt uden at at have behov for en hvile pause, men det hjælper, at stå ud engang i mellem og bevæge fødderne. De få gange, siden de små tiltag,  hvor har fået kolde fødder, er mens jeg har måtte blive siddende i Strada på grund af kølig blæst, mens jeg ventede på diverse færger.

Diverse “vinter” udstyr. Tryk på billed for store billeder og tekst:

Vi ses derude..helst med varme fødder