Nu er det ikke ligefrem sommervejr, men når solen dukker frem fra en skyfri himmel, er der ingen undskyldning for at udsætte genoptræningen, det gælder om, at komme ud inden man finder på en undskyldning 🙂
2 dage i træk med sol, det er ikke noget der er sket mange gange her i starten af 2018. Okay i fredags, orkede solen kun at være fremme i nogle timer, men det passede meget godt til en lille hygge rundtur via Palmestranden og Rønnerhavnen
Billeder taget mens solen var fremme.
I dag, lørdag, var solen igen fremme, så var det jo bare at cykle afsted.
Men det gælder om, ikke at lade sig friste til at cykle alt for langt eller for stærkt her i genoptræningperioden. Nu kan jeg godt lide at cykle stærkt, da der er en del flade områder heroppe er det jo nemt at blive “lokket” til øge hastigheden, hvilket ikke er så smart.
Men heldigvis har vi også nogle bakker, hvor der kan køres stærkt nedad, uden at der skal trædes til. Og da der skal køres opad, for at kunne cykle nedad, er det jo god træning, og så er det sjovt…altså at køre nedad 🙂 , især nu hvor de pletvise is glatte steder er væk
Det var varmt at cykle op ad bakkerne, udenfor var der minus 3-2°, og selvom jeg afgav varme var der kun 3° varme inde i Strada, faldt senere til 0°. Selvom det var køligt, var det kun omkring ansigtet jeg følte kulden, havde heldigvis mit buffer(Halsedisse) med
Skøn tur:
Nu lyder det fra flere vejrudsigter at vi der kommer kulde, ja nærmest sibirisk kulde. De har ofte minus 30°, og endda minus 50° derovre, mon ikke der bliver overdrevet lidt i de vejrudsigter 😉 Mon ikke vi overlever den smule frost der kommer her i næste uge.
Screenshot fra DMI.dk
Men spørgsmålet er så, om jeg triller ud i Strada eller en tur i skoven på MTB, med huen godt trukket ned over øerne, det vil tiden vise 😉