Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 4

This entry is part 4 of 15 in the series Velomobil turen til Frankrig Tur-Retur

Afsnit 4

Jeg blev ikke skuffet over morgenmaden, kaffen var “ægte” velduftende kaffe, ikke noget med en maskine der smed pulver og varmt vand i en kop, men en hel kande ny brygget velsmagende kaffe på Hotel Flora.

Desværre kunne jeg ikke blive siddende og fylde mig med gode sager, Strada skulle pakkes, vejen kaldte.

Så farvel til Hotel Flora, om aften havde jeg kigget min rute hjem fra Frankrig igennem, jeg ville komme forbi på vejen hjemover, så der skulle jeg da helt sikkert overnatte igen. Men det skete så ikke, mere om det i senere indlæg.

Der lå et tyndt skydække, det var varmt og lummert, så op ad formiddagen, da jeg sad og spiste sandwich, måtte tøjet hænges til tørre, heldigvis var der lidt vind til at køle.

Selv her på de små veje stoppede biler og spurgte til Strada, billeder blev taget, så med mad i munden, (måske derfor de forstod mit tyske 🙂 ), forklarede jeg, at dette var en cykel, en velomobil, og den ikke havde hjælpe motor. Det er ikke altid folk tror på det lige med det samme , især når de har kørt forbi mig kort forinden hvor jeg måske har cyklet 50 km/t, så skal de lige kigge ned en ekstra gang, mens de spørger: “Keine motor?” Hvortil jeg smilende svarede: “Nur mit Muskelkraft… zwei Zylinder …” mens jeg pegede på mine 2 ben.

Dagens rute bød på lidt af hvert, små veje og hyggelige byer…

…veje eller cykelsti gennem områder med skov, her efter en lille kølende regnbyge…

…selvom jeg ikke havde travlt, men det kan også være for langsomt på lange små stier…

Men også små skure med ly for den smule regn der kom…

Hvor jeg kunne stå og kigge efter ruten og solen…

Mens jeg stod der og spejdede, kom der en ældre mand, der var ude at lufte sin hund, hen til mig og snakkede. Jeg ville gerne videre, men noget i hans stemme fik mig til at blive, han lød sørgmodig. Det varede ikke længe før han fortalte han havde mistet sin kone, så han tog ofte bilen til dette sted, for at lufte hunden, som han og konen ofte havde gjort…vi sad der og jeg lyttede til ham…efter halvanden time rejste han sig og takkede mig for at jeg havde lyttet , jeg ønskede ham alt godt fremover, mens han smilende gik over til sin bil. Han havde bare trængt til at tale med nogen, at fortælle andre om sit savn. Og jeg må sige jeg blev berørt af det, så kan jeg godt kan få en snert af hjemveg og savn, så selvfølgelig ringede jeg hjem, for at høre den velkendte stemme i røret.

Kort efter dukkede solen og gode veje op, en regnbue viste vejen…

…nu var der fart i Strada, der blev hentet nogle kilometer ind, så det var frem ned det store smil…

Men alting har én ende, undtagen en regnorm den har 2, i mit tilfælde blev det Rhinen der satte en stopper for den gode hastighed. Nåede til et sted hvor der skulle sejle en færge, der var godt nok også en lille fyldt færge, men da jeg nærmede mig den blinkede han med lyset, og lavede tegn til at jeg ikke skulle køre ned.

Ingen overfart kun for fulde pensionister

Det var en person og cykelfærge, men den sejlede kun om onsdage, lørdage og om søndagen. Det var mandag, jeg undrede mig så over hvorfor den så sejlede, fik svaret af en mand der kom på cykel. Alle de dage den ikke sejlede overfart, sejlede den med fulde pensionister sagde han, jeg kunne da også se og høre det var en flok i godt humør der kom i land 🙂

Det betød så at jeg måtte finde en anden vej over på den anden side, den finke mand nævnte at jeg kunne kommer over via Wesel og Rhein Broen. Igen ærger jeg mig over Hr. Garmin, at jeg ikke har den “Vej eller rute spærret” knap, så slog navigation fra, og fandt vejen til Wesel, Garmin`s lille skærm egner sig ikke til at zoome ud, så forsvinder alle de små veje.

Men det lykkedes, en lille omvej på 24 km, så var jeg på den anden siden.

Det betød så også, at jeg oplevede Rhein Broen By Night, hvilket var et imponerende syn…

Flot var den at krydse i mørket

Efter Rhein var krydset , var det langs de små veje på diget, jeg var glad for at jeg havde godt lys på, for engang imellem dukkede der en lukket port op eller forhindringer, men dem kunne jeg se på lang afstand, strøm havde jeg nok af, 2 stk. flevobike batterier. Hver batteri består af 9-celler, som er parallelt forbundet og i serie. Hver celle har en nominel spænding på 3,7 V og en kapacitet på 2200mAh. Det betyder, at hele batteriet er (3 * 3,7 =) 11,1 volt og (3×2, 2AH =) 6,6 Ah, som giver en effekt på 73,26 Wh., hver enkelt holder til utrolig mange timers lys på Strada, hvorfor så 2 stk. fordi jeg også brugte dem til at lade telefon, kamera og GPS. De vejer omkring 500 gram stykket, men hellere den ekstra vægt end, at konstant lede efter stik kontakter, eller løbe tør for strøm i den mørke nat.

Det er godt med ordentligt lys, især da jeg valgte at køre igennem denne lune nat, med en enkelt lille lur på en time eller 2, fandt en fin lille plads med bænke og borde med udsigt til Rheinen, og så kunne jeg også sidde og undere over om hvad meningen var med dette:

Kom ind i det nederste stykke af Holland klokken 07.00 om morgenen, nær ved byen Venlo. Gennem et virvar af cykelstier, cykelrute langs kanalen, hvor man skiftede side ved hver bro, det var dog ikke så længe jeg var i Holland denne omgang

..og klokken 12.00 var det Belgien…

Hvor der til min store forbavselse var fine cykelruter i det område, og mange der var ude at cykle tur. Især grupper på cykler med E-assist

Det var ikke alle steder vejen var lige fin

Det blev til 360 km, da jeg nåede til Tienen i Belgien tirsdag (11 august) omkring klokken 18.00

Jeg forsøgte at få et værelse på et hotel i byen, men alt var optaget, den flinke receptionist ringede rundt til andre hoteller, det var det samme, optaget, dog var der held ved det sidste hun ringede til, de havde 1 værelse tilbage, det lå så 10-12 km uden for byen.

Der cyklede jeg så hen:

Hotellet 10 km uden for Tienen