- Velomobil turen til Frankrig Tur-Retur 1
- Velomobil turen til Frankrig Tur-Retur 2
- Velomobil turen til Frankrig Tur-Retur 3
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 4
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 5
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 6
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 7
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 8
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 9
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 10
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 11
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 12
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 13
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 14
- Velomobil Tur Frankrig Tur-Retur 15
Afsnit 2
På Taget
Jeg blev som sagt kørt til Møgeltønder, Strada på taget …
…vi blev sat af ved Møgeltønder Camping fredag den 7 august om eftermiddagen, teltet blev sat op…
…inden Matrix blev sendt hjemover, var vi lige en tur over grænsen og fylde den op med sodavand. Cyklede senere en lille aftentut over for, at se om der var noget jeg kunne bruge til turen, men det blev kun til en stor pose mandler, da det meste kun sælges i “kartoner”, og det var der ikke plads til i Strada
Afgang fra Møgeltønder
Afgang lørdag den 8 august klokken 9.20, havde ikke travlt. Da jeg ofte har cyklet i det nordlige tyskland ude langs kysten, hvor det er muligt at cykle med 45-50 km/t på de flade stykker langs digerne, havde jeg denne gang valgt en mere “touring tempo” rute, af den grund jeg ville gerne undgå at overanstrenge ben og knæene, så jeg kunne gennemføre hele turen og specielt Paris-Brest-Paris.
Så jeg legede turist ud af Møgeltønder…
….de store brosten lagde en naturlig dæmper på farten…
…Det varede dog ikke længe før Tønder var nået og en hæveautomat blev fundet, der skulle bruges Euro til Schnitzel og Dönner. Fra Tønder videre ned mod grænsen, ikke i touring tempo, vejene indbød til at træde til, så Tyskland og grænse dukkede hurtigt op, solen skinnede. Det blev middag og timing kunne ikke være bedre da der lige dukkede en “Schnitzel Restaurant” op
Godt mæt og tilfreds, drog jeg videre, ruten så jo ud til at være perfekt, men med erfaringer fra andre ture, er det sjældent det holder længe af gangen. Jeg kom ud på de såkaldte cykelruter, hvor man kan forvente lidt af hvert, med hensyn til underlag på vejen.
Det er ikke så slemt at cykle på…hvis man har 2 hjul, men 3 stk. betyder at 1 eller 2 hjul køre i græsset, dog kan længeden af disse stykker være korte, da det ofte er en smutvej mellem 2 veje. Det så også ud til at dette stykke var, men…
…ud af Strada og rekognoscering fortages.
På den anden side af broen er der ikke nogen sti, så det var 5 km tilbage for finde en vej tilbage til ruten.
Men det kunne vel ikke blive værre så valgte cykelstien, fandt ruten igen, så er det jo bare at cykle derudad, fik jeg sagt det ikke kunne blive værre?
Det er i hvert fald en utilfreds velonaut…
…det kan jo ikke passe, at i følge Ride With GPS er dette VEJEN, når fluebenet “FØLG VEJEN” afkrydses når der laves en rute.
En sandet skov vej, 5-10 km/t, på et tidpunkt hvor jeg ikke var oplagt til “sjov”.
Men humøret skifter hurtigt, og ofte er disse “veje” glemt igen når der er så meget at se og opleve.
Nord-Ost-Zee Kanal eller som den også bliver kaldt Kieler Kanalen bliver krydset i aftensolen…
…så glemmes stabserene og udsigten nydes.
Jeg skal ned og cykle langs kanalen, men det kræver lidt omveje at finde, der ned, da Strada ikke ligefrem er egnet til at tage trapper 🙂
Jeg finder vejen der ned, der er mange der denne lune aften står og fisker, det ser ud til de har været der hele dagen, de har masser af udstyr med, små læ telte, stole og borde, hele familier sidder og hygger sig, mens der fiskes.
Kommer til en lille hyggelig “imbiss” hvor der bestilles en Dönner, og den var lækker…
…og udsigten var med i prisen
Videre på et lille stykke “smutvej”…
Men denne gang er det uden sure miner, med solen i spejl og ryggen, og det var en kort smut vej til bedre vej…
…hvor farten og humøret er højt. Hastigheden er så god, vælger at fortsætter til Glückstadt, hvor jeg venter 1 time på sidste færge over Elben, den afgår på denne årstid klokken 23.15
Inden og på færgen falder jeg i snak med et par på 2 motorcykler der havde været til et mini mc træf.
Vi snakker lidt om motorcykler, de spørger hvor jeg har tænkt mig at overnatte, da de ikke mener der er noget hotel eller andet det første lange stykke på den anden side. Jeg fortøller at det er jeg klar over, for da jeg cyklede sammen med Bjørn og Poul mod Leer for at køre Eurotour 2013( Se dag 3) var der intet. Derfor havde jeg teltet med, nettop til sådanne situationer.
Ruten:
Så 10-15 kilometer fra Elben færgen, fandt jeg et fint græs stykke og satte teltet op, i lyset fra Strada. En skøn cykel dag, også selv om der var de trælse veje, og det varede ikke længe før der lød zzzZZZzzzZZZ inde fra teltet.
Fortsættes….