- Velomobil turen til Frankrig Tur-Retur 1
- Velomobil turen til Frankrig Tur-Retur 2
- Velomobil turen til Frankrig Tur-Retur 3
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 4
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 5
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 6
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 7
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 8
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 9
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 10
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 11
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 12
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 13
- Velomobil tur til Frankrig Tur-Retur 14
- Velomobil Tur Frankrig Tur-Retur 15
Afsnit 3
Jeg vågnede tidligt, ikke på grund af hane gal, for da jeg stod ud af teltet, var der langt til nærmeste beboelse. Det er ofte spændende, at se hvor man har slået sit telt op i den mørke nat. Denne morgen kunne jeg konstatere, at det var en fint sted, jeg havde i hvert fald ikke sat de op i en baghave eller indkørsel.
Teltet blev pakket ned, opdagede den ene af telt stængerne var ved at revne, så den fik lidt isolerings tape.
Klokken 05.00 var jeg klar til at cykle videre. Og hvilken morgenstund…
…langsomt kom solen igennem disen og begyndte at varme.
Jeg havde 50 km til jeg skulle krydse Weser floden, et godt sted er Sandstedt-Brake, i stedet for at tage færgen ved Bremerhaven, hvor du skal gennem byen.
Første stykke til Weser og færge:
Første færge var klokken 8.00 da det var søndag, det blev til lidt ventetid, men solen var oppe og varmede, så det betød intet.
I Tyskland er det gratis, at komme med de færger der sejler over menneskeskabte kanaler, mens der skal betales når naturskabte floder skal krydses. Her ved Weser skal der betales, prisen er så vidt jeg husker omkring 2 Euro med cyklen, færgen over Elben er en smule dyre 3.50 Euro. På nettet kan færgetiderne ses, og det er en fordel at vide det på forhånd, da man ellers kan risikere at “strande” på den forkerte side af floder eller kanaler og vente til dagen efter, i et område hvor der ikke er overnatning. Dog er der flere steder ved kanalerne der har døgndrift, enten på bestemte tider eller kommer når der er nogen der skal med.
Link til sejlplan: Sandstedt-Brake og Elben Færgen
Med hensyn til mad og proviantering er Tyskland i top, tyskerne bevæger sig meget i bil over længere afstande, både på Autobahn og landeveje (bundesstrasse) og de har heldigvis den indstilling, at der skal mad til når der køres, så det er ikke lange afstande mellem steder hvor der kan købes noget at drikke og spise.
Ned mod Oldenburg, via Bundesstrassen og mindre veje. På turen i Tyskland valgte jeg cykelstierne på større veje, da der var meget trafik og det var afslappende, cykelstierne var ganske udmærket på denne tur, der kan dog ikke køres med ligeså stor hastighed som på vejene. I byerne holdt kørte jeg så vidt mulig på vejene, engang i mellem op på cykelsti/fortov/, når der var trafik kaos, eller selvom de er elendige i byer. De tyske bilister er generelt tålmodige, men hvis reglerne( i dette tilfælde cykle skal køre på cykelsti også i byen, hvis der ikke står “Frei” under cykelsymbol) ikke følges bliver hornet brugt, og jeg er næsten overbevist om at der i tyske biler er installeret et horn med en meget aggressiv tone, jeg hoppede i hvert fald i sædet hvergang de blev brugt 🙂
I om aften og i mørke, er der ikke så meget trafik, mest når det er i nærheden af en motorvejs til-og af kørsel, så her kan man godt cykle på vejen , en fordel, da cykelstierne ofte tager pludselige og skarpe sving i mørket. Det kræver dog, at spejlene bruges hele tiden, da der i mørket kommer biler bagfra med en hastighed der er langt højre end de 100 km/t der må køres. Heldigvis er tyskerne gode til at bruge blinklys ved overhaling, så man kan se de har set en. Det kan så være farligt, hvis der er modkørende, da den bagvedkørende kan blive blindet, og ikke opdager en cykel/velomobil uanset hvor meget lys du har på. Så ofte holdt jeg mig inde på stien,kørte ud når der var lange ned kørsler af bakker, men dem var der ikke så mange af på dette stykke.
Her ville jeg have spist, samme sted som vi( Jeg , Bjørn og Poul) besøgte på omvejen til Leer i 2013
Men der var ikke åbent, så hurtigt videre igennem Oldenburg. Hr. Garmin skal også have ros, i de store byer, er den utrolig god til at finde vej igennem og udenom den værste trafik, det ikke meget tid der bruges på at gennemkøre de store byer.
Mange små landsbyer blev kørt igennem, med bondegårde midt inde blandt husene, hver by sin kirke.
Det blev spisetid, igen er heldet med mig, jeg ser en Imbiss med masser af folk, plejer at være et godt tegn, når der er godt mad, er ventetid noget der må tages med. Som altid, når jeg stopper i Strada, bliver der spurgt til den, og denne gang var hellere ikke nogen undtagelse. Fik spurgt de lokale om der lå hotel i nærheden, de mente ikke der lå noget lige i nærheden, så det så ud til, at det blev endnu en nat i telt.
Dagens anden rute:
Lidt skuffet over udsigten til endnu en nat i telt, fortsatte jeg videre, køre igennem byen Hertzlake, ud af øjenkrogen ser jeg et hotel, bremserne hugges i, og jeg vender om.
Ved første øjekast så det lukket ud, men der sidder et par unge mennesker der finder hotel fatter, jeg får et lækkert værelse på det dejlige familieejet hotel Flora i Hertzlake [rating=6]
Strada har fået den bedste parkerings plads ved “Bierstuben” i haven.
Det var lækkert at komme i en rigtig seng, tænke på at dagen ikke skulle starte med at jagte kaffe og morgenbrød, mon ikke jeg faldt i søvn med billedet af en kæmpe tysk morgenmåltid på nethinden.
Fortsættes…